|
 |
Uddannelse af motormænd til skibsassistenter
Hent dokumentet i PDF
Formål
Formålet med uddannelsen er, at personer, der er kvalificeret som motormænd, uddannes til befaren skibsassistent. Uddannelsen skal - under hensyntagen til vedkommendes realkompetencer som motormand - kvalificere deltageren til at gøre tjeneste som befaren skibsassistent og specielt til at kunne udføre almindeligt forekommende dæksarbejde med normalt forekommende håndværktøj og maskiner.
Efter afsluttet uddannelse opfylder deltageren kravene i bekendtgørelse nr. 500 af 29/6 1998 og STCW-konventionens reglement VI/1 og II/4 og kan få udstedt et bevis, der giver ret til at udmønstre som befaren skibsassistent.
Forudsætninger
For at blive optaget på uddannelsen skal deltageren:
- være kvalificeret som befaren motormand og have mindst 12 måneders effektiv fartstid som sådan, kunne dokumentere og demonstrere kvalifikationer inden for følgende emner:
-
håndværksmæssig uddannelse,
-
makinlære, el-lære og maskinvedligehold,
-
vedligeholdelse,
-
hydraulik,
-
maritimt engelsk,
- have gyldigt sundhedsbevis jf. lægeundersøgelse for søfarende og være skikket til udkig.
Endvidere skal vedkommende kunne dokumentere gennemført uddannelse i:
-
arbejdssikkerhed/arbejdsmiljø (Safety & Social Responsibility (A-VI/1-4)),
-
brandbekæmpelse (Basic Fire Fighting (A-VI/1-2)),
-
søsikkerhed (Sea Survival (A-VI/1-1)),
-
sundhedslære (Elementary First Aid (A-VI/1-4)),
-
Tanker Familiarization Course (reglement V/1).
Taksonomi
Til beskrivelse af formål og mål er anvendt den i bilag 2 beskrevne taksonomi
(klassifikation af uddannelsesmål).
Uddannelsens opbygning og varighed
Uddannelsen er normeret til et forløb bestående af 2 ugers teoretisk uddannelse efterfulgt af 6 måneders uddannelse under fartstid og afsluttet med 1 uges teoretisk uddannelse og evaluering/bedømmelse.
Idet realkompetencen som motormand er afgørende, skal uddannelsesinstitutionen konkret vurdere den enkeltes kvalifikationer og forudsætninger og herefter tilrettelægge et individuelt uddannelsesforløb for deltageren. I det omfang den enkelte ikke kan demonstrere de forudsatte kompetencer, skal den pågældendes uddannelsesforløb suppleres på de relevante punkter.
I tilfælde af at vedkommende har et gyldigt bevis for gennemført ”§ 16 arbejdsmiljøkursus” gives der merit for dette kursus.

Opgavefordeling i uddannelsen
Uddannelsesinstitutionerne har ansvaret for:
-
at udforme undervisningsforløbs- og undervisningsplaner på grundlag af formåls- og målbeskrivelserne i Søfartsstyrelsens uddannelsesplan, herunder fastlægge pensum og angive undervisningsmetoder og –midler,
-
at planlægge individuelle uddannelsesforløb for de studerende, på baggrund af en vurdering af den enkeltes realkompetencer,
-
at gennemføre undervisningen og tilhørende evaluering i overensstemmelse med undervisningsplanerne,
-
at gennemføre afsluttende evaluering i overensstemmelse med retningslinierne i uddannelsesplanerne,
-
at optagelseskrav ved tilmelding til uddannelsen opfyldes ved fyldestgørende dokumentation,
-
at registrere deltagerens opnåede evalueringsresultater,
-
at vejlede om aktuelt uddannelsesforløb,
-
at udstede kursusbevis efter gennemført uddannelse,
-
at styre og dokumentere uddannelsens planlægning og gennemførelse i et godkendt kvalitetsstyringssystem.
Søfartsstyrelsen har ansvaret for:
-
at udarbejde og vedligeholde uddannelsesplaner,
-
at kalibrere skolerne merittildeling,
-
auditering på uddannelsesstederne.
Praktikstedet (skibet) har ansvaret for:
Deltageren har ansvaret for:
- at dokumentere og redegøre skriftligt for praktiktiden.
Emner i uddannelsen
Uddannelsen indeholder følgende emner: Indledende teoretisk og håndværksmæssig uddannelse. Emne: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation. Emne: Skibsteknik. Emner under udmønstring (praktik) Emne: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation. Emne: Praktisk sømandskab.
§ 16 arbejdsmiljøkursus jf. bekendtgørelse nr. 770 af 29/9 2003
Bilag 1.
Uddannelse til skibsassistent af søfarende med baggrund som motormand
Emne: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation.
Formål
Deltageren skal opnå viden om grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe. Endvidere skal vedkommende kunne opfylde STCW-konventionens reg. II/4 i løbet af første sejlperiode.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet skoleophold er det målet, at deltageren skal:
-
være bekendt med den gældende bekendtgørelse om vagthold i skibe og kunne redegøre for de heri givne regler vedrørende meniges deltagelse i vagtordninger,
-
kunne anvende og forstå rorkommandoer på engelsk,
-
kunne anvende og forstå de internationale søvejsregler, hvad angår nødsignaler, dagsignaler, skibslys, vigeregler samt almindeligt brugte signalflag,
-
anvende og forstå kompasset i grader, samt redegøre for og anvende relative pejlinger.
Evaluering
Bevis for teoretisk uddannelse til vagtholdsbevis.
Emne: Skibsteknik
Formål
Deltageren skal opnå teoretisk og praktisk kendskab til skibes opbygning, indretning og udstyr. Endvidere skal vedkommende opnå kendskab til begreberne dybgang og styrlastighed samt være orienteret om begrebet stabilitet og de faktorer, der har indflydelse herpå.
Målbeskrivelse
Efter afsluttet skoleophold er det målet, at deltageren skal:
-
kunne beskrive forskellige skibstypers almindelige opbygning, indretning og udrustning under anvendelse af de navne og benævnelser, der benyttes om bord,
-
kunne definere begreberne tyngdepunkt, opdriftcenter, metacenter, flydecenter, dybgang og styrlastighed.
Evaluering
Intern
Uddannelsen om bord skal dokumenteres ved at benytte uddannelsesbogen for skibsassistenter (”Uddannelsesbog til brug for uddannelse af dæks- og maskinofficerer”).
Deltageren vil om bord skulle demonstrere kvalifikationer inden for følgende områder:
Emne: Vagttjeneste, søvejsregler og navigation
Formål
Deltageren skal opnå viden om grundlæggende principper og gældende bestemmelser for vagthold om bord i skibe.
Målbeskrivelse
Efter mønstringen skal deltageren:
-
kunne anvende og forstå de internationale søvejsregler, hvad angår nødsignaler, dagsignaler, skibslys og vigeregler,
-
under ledelse og faglig vejledning kunne føre bestik og bestemme skibets position ved terrestriske observationer,
-
under faglig vejledning opnå kendskab til den praktiske betjening af elektroniske navigationsinstrumenter, herunder betjening af radar.
Evaluering
Udfyldelse og attestation af uddannelsesbog under udmønstring
Uddannelsesmål:
Deltageren skal:
-
være bekendt med for ”bekendtgørelse om vagthold i skibe” specielt m.h.t. brovagtens sammensætning og udførelse af udkigstjeneste.:
-
forstå forståelse af ”god broprocedure”
-
kunne anvende rorordrer og ved håndstyring på sikker vis styre skibet under følgende forhold:
-
åben sø
-
snævre farvande
-
med lods om bord
-
ankomst/afgang, og
-
kanalpassage
-
kunne demonstrere omskiftning fra håndstyring til selvstyrer og omvendt
-
kunne redegøre for af- og tilrigning af broen ved ankomst/afgang
-
kunne redegøre for afprøvning af styremaskine og nødstyreanlæg
-
have kendskab til almindeligt forekommende nautiske instrumenter:
Emne: Praktisk sømandskab
Formål
Deltageren skal opnå færdigheder i praktisk sømandskab, således at vedkommende kan udføre praktisk arbejde om bord i forbindelse med almindeligt skibsarbejde, herunder arbejde med fortøjning, ankring, surring, lodslejder, landgang, betjening af spil og forskellige krantyper.
Målbeskrivelse
Efter mønstringen skal deltageren:
-
kunne anvende en talje, lodslejder og bådsmandsstol
-
kunne demonstrere almindeligt fortøjningsarbejde, som forekommer i forbindelse med ankomst og afgang, herunder betjene spil, samt kunne forklare om til- og afrigning af landgang
-
kunne demonstrere surring af løst gods efter anvisning
-
kunne løse opgaver i kranbetjening og anhugningsgrejs løfteevne
-
kunne redegøre for løftegrejs anvendelse og kassationsårsager
-
udføre surringsarbejder af forskellige emner
-
lede en transportproces ved tegngivning og radiodirigering
-
kunne vælge korrekt anhugningsgrej og udføre anhugning af forskellige emner
Evaluering
Udfyldelse og attestation af uddannelsesbog under udmønstring
Uddannelsesmål:
Vedr. fortøjning skal deltageren kunne:
-
demonstrere planlægning af fortøjning
-
varetage klargøring til fortøjning
-
anvende stoppere (tovværk/kæde)
-
anvende kasteline
-
varetage til- og afrigning af gangway og sikkerhedsnet
-
varetage tilrigning af brandwire (hvis muligt)
-
gennemføre opkortning og lade gå fortøjning
-
varetage henstuvning af fortøjningstrosser/wire
-
varetage tilrigning af almindelig lodslejder
-
varetage tilrigning af kombineret lodslejder og/eller lodshejs
-
varetage kommunikation med slæbefartøjer
-
gennemføre fastgøring af slæbefartøjer
Vedr. ankring skal deltageren kunne:
-
gennemføre klargøring til ankring, ankring og letning af anker
-
varetage surring af anker
-
forklare afmærkning af ankerkæden
-
varetage betjening af ankerspil
-
redegøre for og tilrigning af signal for ankerligger
-
varetage lænsning af kædekassen
Vedr. lastning og losning skal deltageren kunne:
-
varetage søklaring af laste- og lossegrejer
-
gennemføre betjening af laste- og lossegrejer
-
forklare eftersyn af laste- og lossegrejer
-
varetage almindeligt vedligehold af laste- og lossegrejer
-
varetage søklaring af luger
-
gennemføre betjening af luger
-
varetage klargøring til lastning og losning
-
demonstrere overvågning af lastning og losning
Endvidere skal deltageren have kendskab til:
-
containerlister
-
farligt gods
-
lastning, losning, stuvning, sikring og håndtering af farligt gods
-
separation, stuvning og sikring af ladningen
-
ventilation af ladningen
-
inspektion af ladningen under lastning, losning og under rejsen
-
inspektion af luger, lastrum og/eller tanke
-
forholdsregler mod forurening
-
søklaring herunder sikring af vandtætte åbninger
Bilag 2: TAKSONOMI (klassifikation af uddannelsesmål)
Generelt
I nedenstående skema er angivet den taksonomi, der primært er anvendt i de følgende målbeskrivelser. For denne taksonomi gælder følgende:
- Klassifikationens enkelte trin forklarer en adfærd, som en studerende, der har gennemgået uddannelsen skal kunne udvise.
- Systemet består af seks klassifikationstrin (målkategorier). Tilsammen skulle de dække alle former for mål inden for områderne viden og intellektuelle færdigheder uanset uddannelsens art og fag.
- Klassifikationstrinene er ordnet efter kompleksitet. Kendskabsmålene er de mest simple og vurderingsmålene de mest komplekse. Når den studerende eksempelvis opfylder et mål på analyseniveau, kan vedkommende også opfylde kendskab-, forståelse- og anvendelsesmål inden for samme problemkompleks eller emneområde.
- Hvis betegnelsen “Orientere om” anvendes, betragtes en egentlig indlæring ikke at foreligge, hvorfor det behandlede stof ikke skal kunne gengives, og resultatkontrol derfor ikke udføres.
|
Klassifikation af uddannelsesmål (taksonomi) inden for viden og intellektuelle færdigheder |
|
Klassifikationens trin er: |
Eksempler på andre egnede adfærdsudtryk: |
Klassifikationstrinene kan kortfattet beskrives som følger: |
|
1. Have kendskab til:
Skal efter hukommelsen kunne gengive en meddelt information. |
Beskrive, redegøre for, tilegne sig, identificere, nævne, definere, gengive, genkende. |
Kendskab er def. snævert som godkendelse eller gengivelse af en meddelt information. |
|
2. Have forståelse af:
Skal med egen udtryksmåde kunne redegøre for en meddelt information og i en kendt situation gøre brug af den efter anvisning. |
Forklare, formulere, fortolke, beregne, opstille, demonstrere, forklare med egne ord, give eksempler. |
Forståelse inkluderer, at en given information kan fortolkes, hvilket forudsætter en reorganisation og sammenfatning af et givet indhold. |
|
3. Kunne anvende:
Skal i enhver normal situation, til hvilken en meddelt information naturligt kan henføres, kunne benytte denne uden anvisning. |
Anvende, vælge, løse, skelne, afprøve, bruge, gennemføre, klassificere, konstatere, konstruere, opfylde, tilrettelægge, udnytte, udøve, varetage, virke. |
Anvendelse indebærer, at tilegnede kundskaber kan overføres på nye situationer eller nye problemer, som svarer til allerede kendte typer. |
|
4. Kunne analysere:
Skal kunne opdele en information i dens bestanddele og gøre rede for, hvad der er karakteristisk for forholdet mellem dem. |
Sammenligne, sammenholde, finde, uddrage, udvælge, udlede, analysere, påvise, registrere.
|
Analyse af en information er første led i en mere selvstændig problemløsning af helt nye og ukendte problemer. |
|
5. Kunne foretage syntese:
Skal kunne sammenholde en meddelt information med tidligere erfaringer og derigennem formulere sin egen opfattelse af emnet. |
Foreslå, fremstille, kombinere, konkludere, organisere, planlægge. |
Syntese stiller krav om, at der udarbejdes en ny helhed. De studerende skal sammenstille deres viden på en for dem selv ny måde. |
|
6. Kunne vurdere:
Skal ved kombination af kendskab, forståelse, anvendelse, analyse og syntese kunne foretage en afvejning af diverse opfattelser og på baggrund heraf træffe en afgørelse. |
Afgøre, kontrollere, bedømme, overveje, kritisere, diskutere, evaluere. |
Vurdering inkluderer, at vurderingen baseres på kriterier. Det er ikke nok at fremsætte et subjektivt skøn. En vurdering vil ofte være præget af personlige holdninger, men disse må da komme klart til udtryk i de kriterier, der opstilles for vurderingen. |
|
 |