|
Ændring af uddannelsesplan for maskinmesteruddannelsen vedrørende emnerne ”Ledelse og samarbejde” og ”Virksomhedsøkonomi”
Hent dokumentet i PDF
Der henvises til: Uddannelsesplan for maskinmesteruddannelsen version 1.0 af 3. april 2000.
Da der med virkning fra sommeren 2005 ikke længere udarbejdes centralt stillede eksamensopgaver ændres emnebeskrivelserne således, at emnerne fremover evalueres i henholdt til ”Søfartsstyrelsens bekendtgørelse nr. 386 af 19. maj 2004 om prøveafholdelse og bedømmelse af deltagere ved de maritime uddannelser” som eksterne prøver jf. § 6 stk. 3. Formål og mål for emnerne er uændret.
De enkelte uddannelsesinstitutionerne foranstalter udarbejdelse af eksamensopgaver og afholder udgiften hertil.
Som alternativ mulighed kan uddannelsesinstitutionerne vælge at erstatte ovennævnt emner med følgende fagmoduler i AkademiMerkonom uddannelsen således, at
- emnet Ledelse og samarbejde erstattes med fagmodulet Ledelse i praksis (10 ECTS point), og
- emnerne Indledning til virksomhedsøkonomi og Virksomsøkonomi erstattes med fagmodulet Erhvervsøkonomi (10 ECTS point).
Vælges nævnte fagmoduler skal disse evalueres i henhold til undervisningsministeriets bestemmelser.
Ændringen er gældende fra juli 2005 med virkning for studerende der afslutter maskinmesteruddannelsen i december/januar 2005/6 og fremover.
|