 |
|
|

|

|
Klimaet og søfarten
Søfartsstyrelsen arbejder intenst med klima og miljø
Søfartsstyrelsen arbejder for at nedbringe emissioner - dvs. både CO2 og forskellige farlige partikler - fra skibe, nationalt såvel som internationalt.
Læs mere om den seneste udvikling i de internationale forhandlinger.
Nationalt arbejder Søfartsstyrelsen i samarbejde med virksomheder, rederier samt forsknings- og uddannelsesinstitutioner ligeledes for at reducere skibsfartens emissioner. En vigtig del af arbejdet består i at skabe bedre rammer for forskning, udvikling, demonstration og innovation. Læs f.eks. mere om klimaprojektet Green Ship of the Future.
Internationalt arbejder Danmark aktivt for at skabe bindende, global og flagneutral regulering med henblik på at reducere skibsfartens emissioner i FN’s maritime organisation (IMO). Samtidig arbejder Danmark for, at der fastsættes et samlet globalt reduktionsmål for skibsfartens CO2-udledning i en ny global klimaaftale, som forhandles under FN’s klimakonvention (UNFCCC)
Arbejdet med at udvikle konkret fremtidig regulering foregår i IMO, som arbejder for at udvikle tekniske og markedsbaserede løsninger til at sikre fremtidig regulering af international skibsfarts CO2-udledning. En vigtig del af Danmarks arbejde i IMO er at udvikle forslag til konkret global og bindende IMO-regulering, som sigter på at reducere skibsfartens CO2-udledning på både kort og længere sigt.
Danmark har fremsat tre konkrete forslag til IMO. For det første har Danmark fremsat forslag om ni grundlæggende principper, som IMO allerede har besluttet at lægge til grund for en fremtidig regulering af skibsfartens CO2-udledning i IMO. De ni principper indebærer i det væsentligste, at fremtidig regulering skal bidrage effektivt til at reducere den totale globale CO2-udledning, og at fremtidige regler skal være bindende og globale samt gælde skibe uanset flag. For det andet har Danmark fremsat et forslag om et såkaldt designindeks, som indebærer, at der fremover stilles designkrav til nye skibe i byggefasen, så nye skibe bygges CO2-effektive.
Endelig har man fra dansk side fremsat et konkret markedsbaseret forslag om at indføre et brændstofbidrag for skibe i international fart, som indbetales til en international fond, der blandt andet kan finansiere klimatiltag i udviklingslande.
Læs mere om IMO og Søfartsstyrelsens seneste arbejde med forslagene.
Partnerskabet for klimaansvar i Det Blå Danmark Som en del af Danmarks forberedelser til FN’s klimatopmøde i København (COP 15) deltager Søfartstyrelsen i et projekt, hvor virksomheder, myndigheder og organisationer som WWF Verdensnaturfonden arbejder sammen.
Du kan læse mere om resultatet af samarbejdet her.
|

|
|
|
|
|

|

|
|

|
|
Kontakt
Direktionssekretariatet
Jesper Loldrup Specialkonsulent
Tlf: 39 17 46 16
E-mail: jlo@dma.dk |
|
 |
|
 |
|
|
 |