Nyt om administrative lettelser 

Søfartsstyrelsens rev. adm. let handlingsplan 2009 

• Indledning 
• Resume

• Uddrag af resultaterne fra AMVAB

• Søfartsstyrelsens andel af de samlede byrder på ØEM’s område

• Beskrivelse af byrdetunge lovområder 

• Udviklingen i de administrative byrder siden 2001

• Igangværende og kommende initiativer frem til 2010 

• Søfartsstyrelsens systematiske screening af regelsættet 

• Søfartsstyrelsens samarbejde med erhvervet om lettelse af søfartserhvervets administrative omkostninger 

• Lovområder hvor der iværksættes initiativer i indeværende folketingsår med henblik på lettelse af de administrative byrder i 2005/06 

• Lovområder hvor der iværksættes initiativer med henblik på lettelse af søfartserhvervets administrative omkostninger på lidt længere sigt inden 2010 

• Lovområder hvor der ikke umiddelbart påtænkes iværksat konkrete lettelsesforslag 

• Igangværende og kommende initiativer i IMO/ILO, EU mv. 

• Vurdering af muligheden for at nå 25 pct. målsætningen i 2010 

• Organisering af den fremtidige indsats 

• Bilag 1. Status for implementering af den reviderede adm. let handlingsplan 2009 
   

Indledning

Med henblik på opfyldelse af regeringens målsætning om at lette virksomhedernes byrder med op til 25 pct. inden 2010 har Søfartsstyrelsen prioriteret en målrettet indsats for at bidrage til at lette søfartserhvervets administrative byrder. Søfartsstyrelsen har iværksat et samarbejde med organisationerne på søfartsområdet med henblik på at trimme reglerne og bidrage til at skabe øget grundlag for vækst og beskæftigelse i det blå Danmark 

Indsatsen vedrørende lettelse af de administrative byrder supplerer de øvrige fremadrettede tiltag, som Søfartsstyrelsen har iværksat i samarbejde med erhvervet. Dels en indsats for at udvikle Danmark som Europas førende søfartsnation, dels en systematisk gennemgang med henblik på at internationalisere hhv. afskaffe tekniske danske særregler, som giver dansk søfart ugunstige konkurrencevilkår. Arbejdet med de administrative byrder er en del af styrelsens løbende digitaliseringsindsats, herunder arbejdet med virk.dk.

Disse parallelle initiativer bidrager tilsammen til at skabe gode rammer og et godt afsæt for dansk søfart. Fælles for initiativerne er at fremme dansk skibsfart, og at indsatsen sker under hensyntagen til fortsat at sikre sundhed, sikkerhed og miljø til søs.

Det er afgørende, at reglerne på søfartsområdet tilgodeser både Danmarks interesser som kyststat med beskyttelse af kyst og miljø og vore interesser som flagstat igennem lige konkurrencevilkår på verdensmarkedet. Begge dele tilgodeses ved international regulering, som både omfatter skibe, der sejler langs danske kyster, og som sætter en fælles global ramme for alle skibsredere.

1. Resume
På Søfartsstyrelsens område udgør erhvervets administrative omkostninger lidt under 2 ‰ af den samlede bruttoindsejling. Søfartsstyrelsens lovområde dækker stort set al regulering af skibsfarten, herunder områder, som for andre erhvervsvirksomheder er fordelt på flere ministeriers områder. Ca. 73 pct. af omkostningerne hidrører fra internationale krav fastsat i internationale konventioner mv. samt EU-regulering, mens ca. 27 pct. stammer fra national regulering. 

Af den internationale regulering stammer ca. 57 pct. direkte fra internationale konventioner vedtaget i FN (i regi af IMO og ILO), mens reguleringen i regi af EU udgør ca. 43 pct. Heraf vil en del skyldes gennemførelse af internationale regler.

Søfartsstyrelsen har gennemført en systematisk screening af den administrativt tungeste del af det erhvervsrettede regelsæt, som styrelsen administrerer, og etableret en komité med erhvervsrepræsentanter til reduktion af søfartserhvervets administrative byrder. Søfartsstyrelsens byrdekomité vil inden udgangen af 2005 forelægge en samlet plan for reduktion af de administrative byrder indtil 2010.

På nuværende tidspunkt har Søfartsstyrelsens arbejde udmøntet sig i en række initiativer, som er iværksat med henblik på implementering på kort sigt, dvs. 2005/06, og initiativer, der bliver undersøgt nærmere i samarbejde med erhvervet. Hvis sidstnævnte initiativer findes forsvarlige og egnede til gennemførelse, vil de blive iværksat tidligst muligt og forventes dermed at ville kunne lette de administrative byrder så vidt muligt inden 2010. På kort sigt, dvs. i 2005/06, er der arbejdet for at opnå en lettelse af de administrative byrder i størrelsesordenen ca. 11 mio. kr. På lidt længere sigt med en forventet effekt inden 2010 arbejder Søfartsstyrelsen for at opnå yderligere administrative lettelser på ca. 20 mio. kr. 

På dette grundlag er det Søfartsstyrelsens målsætning at reducere søfartserhvervets administrative byrder med i størrelsesordenen ca. 31 mio. kr., svarende til ca. 10 pct. af de administrative byrder inden 2010. Dette skøn er forbundet med betydelig usikkerhed på nuværende tidspunkt, ligesom det forudsætter, at der i perioden frem til 2010 ikke opstår nye administrative byrder for erhvervet som følge af ny lovgivning. Dertil kommer, at hvert af de bagvedliggende skøn, som ligger til grund for de enkelte initiativer, på nuværende tidspunkt bygger på en ganske betydelig usikkerhed.

Ovennævnte initiativer til lettelse af de administrative byrder er mere omfattende end resultaterne af de hidtidige drøftelser med Søfartsstyrelsens komité til reduktion af søfartserhvervets administrative byrder. 

Denne reduktion af de administrative byrder skal ses på baggrund af skibsfartens karakteristika (mobile produktionsenheder, der opererer globalt og uden for myndighedernes rækkevidde), som endvidere gør det nødvendigt at opretholde et relativt højt niveau for informations- og dokumentationsforpligtelser. Disse forhold gør, at informationsforpligtelserne på søfartsområdet i stort omfang er en del af den daglige drift om bord og i det væsentligste tilgodeser hensynet om sundhed, sikkerhed og miljø på havet, ligesom reglerne i kraft af sin internationale karakter sætter en global ramme for alle redere i form af ens konkurrencevilkår. 

For Danmark er sikkerhed i reguleringen et meget væsentligt element. Åbning af konventioner for at justere administrative bestemmelser er en vanskelig sag, der samtidig kan skabe flere års usikkerhed om gældende og nye regler. Det vil samtidig være et alvorligt problem for dansk kvalitetsskibsfart og Danmarks internationale omdømme, hvis Danmark, uden at skelne til de sikkerhedsmæssige eller miljømæssige begrundelser, foreslår afskaffelse af regler, som fører frem til, at Danmark kommer til at optræde på linie med bekvemmelighedsflagstater, som vi ikke normalt sammenligner os med, og som går imod registrerings- og meldepligter i den internationale regulering, som skal bidrage til at fastholde et højt niveau og lige konkurrencevilkår for verdens skibe. 

På dette grundlag vil Søfartsstyrelsen i det internationale arbejde, hvor det skønnes rimeligt, arbejde for at lette erhvervets administrative omkostninger og undgå at nye byrder pålægges erhvervet. Arbejdet vil ske inden for rammerne af kvalitetsskibsfart, og arbejdet med administrative lettelser skal ikke føre til, at der gås på kompromis med sikkerheden.

2. Uddrag af resultaterne fra AMVAB
Søfartsstyrelsens lovområde dækker stort set al regulering af skibsfarten, herunder en række områder, som for andre erhvervsvirksomheder er underlagt lovgivning på andre ministeriers områder. Eksempler på denne type lovgivning er bl.a. lovgivning om arbejdsmiljø og sygedagpenge. Dette betyder, at omfanget af lovgivning på området er stort. 

På søfartsområdet findes en stor del af informationsforpligtelserne i regulering, som er rettet mod erhvervets kerneforretningsprocesser, dvs. driften. Aktiviteterne til opfyldelsen af disse informationsforpligtelser udføres typisk i tæt tilknytning, eller som en integreret del af de almindelige driftsopgaver på skibene og ikke i rederiets administrationsafdeling på land. Formålet med denne type regulering på søfartsområdet er ikke at fremskaffe information til brug for offentlige myndigheder men at fremme sikkerheden om bord på det enkelte skib. Dette er tilsvarende medvirkende til, at omfanget af lovgivning på søfartsområdet er stort.

Størstedelen af reguleringen på søfartsområdet er rettet mod rederne. Opregningen er foretaget i forhold til en samlet population af skibe på 3.650. Danske rederiers flåder er sammensat af skibe under dansk og udenlandsk flag. Som hovedregel er kun skibe under dansk flag medtaget i målingen og kun for de krav, der følger af dansk lovgivning. I undersøgelsen er der sondret mellem lovgivning for skibe og lovgivning for rederier. De steder, hvor dansk lovgivning pålægger danske rederier administrative omkostninger, selv om rederiets skibe har udenlandsk flag, er hele omkostningen derfor medtaget.

2.1. Søfartsstyrelsens andel af de samlede byrder på ØEM’s område
På Søfartsstyrelsens område er de årlige administrative omkostninger opgjort til ca. 210 mio. kr. årligt på samfundsniveau, ifølge AMVAB-målingen i september 2004[1]. Det svarer til lidt under 2 ‰ af den samlede bruttoindsejling. De administrative omkostninger udgør 558 informationsforpligtelser og 805 oplysningskrav, fordelt på 8 love og 129 bekendtgørelser mv., jf. nedenfor.

Informationsforpligtelserne er oftest integreret i de underlagte virksomheders normale forretningsprocesser. Derfor er de i gennemsnit mindre omkostningsfulde end andre mere generelle informationsforpligtelser. Antallet af informationsforpligtelser på Søfartsstyrelsens område er således ca. ti gange så højt som på Erhvervs- og Byggestyrelsens område, mens de administrative omkostninger kun er ca. 1/5 højere.

Ud af erhvervets administrative omkostninger på ca. 9 mia. kr. årligt på Økonomi- og Erhvervsministeriets område, udgør Søfartsstyrelsens andel af de samlede administrative omkostninger ca. 2 pct. I den forbindelse skal det understreges, at Søfartsstyrelsen, som tidligere nævnt, administrerer regulering af hele søfartserhvervet, herunder også arbejdsmiljøregler og anden lovgivning, der i andre brancher er omfattet af almen regulering.

AMVAB-målingen viser, at de administrative omkostninger, der er pålagt erhvervet som følge af den lovgivning, som Søfartsstyrelsen administrerer, i højere grad end for de øvrige styrelser i Økonomi- og Erhvervsministeriet (undtaget Danmarks Statistik) udgøres af reguleringer af international oprindelse, dvs. A og B-regulering. Ca. 73 pct. af de administrative omkostninger, som følger af reguleringen, som Søfartsstyrelsen administrerer, stammer således fra international regulering, mens de resterende godt 25 pct. stammer fra national regulering, jf. nedenfor.

Reguleringen på søfartsområdet er præget af meget teknisk lovgivning, som er af international oprindelse grundet søfartserhvervets globale karakter. I bestræbelserne på at lette erhvervet for administrative omkostninger betyder den store andel af reguleringer med international oprindelse (ca. 73 pct.), at det på meget kort sigt er relativt vanskeligt at ændre de administrative dele af denne lovgivning, som er forhandlet med andre lande og fungerer i regi af EU samt FN’s Internationale Maritime Organisation (IMO) og FN’s Internationale Arbejdsorganisation (ILO). Skibsfartens karakteristika (mobile produktionsenheder, der opererer globalt og uden for myndighedernes rækkevidde) gør det endvidere nødvendigt at opretholde et relativt højt niveau for informations- og dokumentationsforpligtelser - også med hensyn til at sikre fremmede myndigheders kontrol af fx hviletid. 

Af den internationale regulering stammer ca. 57 pct. fra internationale konventioner vedtaget af regi af FN, mens reguleringen i regi af EU udgør ca. 43 pct. Heraf vil en del skyldes gennemførelse af internationale regler. Både IMO og ILO er store internationale organer med hver over 160 medlemslande.

Ændring af regler, der er vedtaget i FN-regi, kan derfor være en lang og svær proces, når der skal skabes international enighed om ændringer.  

2.2. Beskrivelse af byrdetunge lovområder
Lovgivningen, der er gældende på søfartsområdet, regulerer primært forhold som registrering af skibe, skibes bygning og udstyr, syn, besætningsforhold og arbejdsmiljø. De fire mest byrdefulde regelsæt (love med tilhørende bekendtgørelser mv.) på søfartsområdet er:

Ud af de 210 mio. kr., som Søfartsstyrelsens lovgivning pålægger erhvervet i administrative omkostninger om året, kan ca. 98 pct., svarende til 206,8 mio. kr., allokeres til disse fire love med deraf følgende regelsæt. 

Lov om sikkerhed til søs (LBK nr. 627 af 26/07/2002)

Loven udgør grundlaget for regulering af skibes bygning og udstyr, arbejdsmiljø samt syn. Kravene til erhvervet vedrørende skibes bygning og udstyr, som følger af denne lov, er af meget forskelligartet karakter, men et typisk eksempel er de forskellige opslag og instruktioner, der skal være placeret om bord på skibet, fx opslag om brug af skibes forskellige redningsmidler og –arrangementer. Reglerne vedrørende arbejdsmiljø, som er udstedt i medfør af loven, vedrører bl.a. arbejdspladsvurdering (APV) og sikkerhedsarbejde med henblik på at sikre, at der arbejdes systematisk med håndtering af problemerne. Reglerne vedrørende syn af skibe, som reguleres af loven, sikrer, at skibene opfylder gældende bestemmelser om bygning, indretning og udstyr ved at de løbende underkastes syn og forsynes med nye certifikater. Informationsforpligtelserne under loven er i høj grad dokumentationskrav i forbindelse med driftsopgaver om bord på skibene, som sikrer hensynet til sikkerhed, sundhed og miljø til søs. Loven udgør en omkostning for erhvervet på 135,2 mio. kr. årligt, svarende til ca. 64 pct. af de administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens område.

Sømandsloven (LBH nr. 766 af 19/9/1995)

Loven regulerer den søfarende i ansættelsesforholdet og indeholder bestemmelser, der har til formål at beskytte den ansatte. De største administrative byrder for virksomheder vedrører mønstring af besætningen, som sikrer kontrol af den søfarendes alder, helbredsmæssige og uddannelsesmæssige forhold mv., og hviletidsregulering, som sikrer, at den søfarendes hvileperioder om bord reguleres. Loven udgør en omkostning for erhvervet på 30 mio. kr. årligt svarende til ca. 14 pct. af de administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens område.

om skibes besætning (Lov nr. 15 af 13/1/1997)

Loven regulerer, at besætningen om bord på de enkelte skibe har de nødvendige kvalifikationer og uddannelse med henblik på at sikre, at der findes en drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig besætning til håndtering af de daglige opgaver og evt. krisesituationer. Loven udgør en omkostning for erhvervet på 22,1 mio. kr. årligt, svarende til ca. 11 pct. af de administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens område.

Søloven (LBK nr. 538 af 15/6/2004)

Loven regulerer en række forhold på søfartsområdet bl.a. krav til virksomhederne ved registrering af skibe. Loven udgør en omkostning for erhvervet på 19,5 mio. kr. årligt, svarende til ca. 9 pct. af de administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens område.

De 15 mest omkostningstunge informationsforpligtelser/oplysningskrav på Søfartsstyrelsens område er[2]:

AMVAB-målingen indeholder også en opregning af visse af erhvervets såkaldte irritationsbyrder. Generelt er indtrykket, at administrationen og samarbejdet med Søfartsstyrelsen fungerer godt. På enkelte områder har de adspurgte virksomheder dog påpeget irritationsmomenter. Interviewede repræsentanter fra søfartserhvervet har således bl.a. peget på, at kravet om hviletidsregistrering er besværligt, og at den tidligere fremgangsmåde, hvor det udelukkende var arbejdstiden, der blev registreret, foretrækkes. Der er yderligere en gruppe, der påpeger, at eftersom deres skibe ligger stille hver nat, hvormed der ikke arbejdes, opleves registreringen som overflødig. Enkelte af de adspurgte oplever samarbejdet med Søfartsstyrelsen omkring syn af skibe som ineffektivt og ufleksibelt. Gennemgangen af det enkelte skib optager for meget af virksomhedens tid og burde kunne begrænses. Derudover har enkelte af de adspurgte påpeget, at dokumentationen af møderne i Sikkerhedsudvalget er tidskrævende. Især på de mindre skibe, hvor besætningen består af få personer, som taler sammen hele tiden, virker kravet om skriftlig dokumentation på flere områder overflødig.

AMVAB-målingen bekræfter, at der generelt inden for søfartserhvervet er en god forståelse for, at erhvervet er præget af detaljeret regulering, hvilket på mange områder er en fordel for et erhverv, der hovedsageligt operer globalt. Flere af virksomhederne påpeger, at de ønsker at kunne indberette besætningsskemaerne på en anden måde end ved manuel håndtering via fax. Virksomhederne foreslår en internetbaseret løsning. En sådan digital indberetningsmulighed vil være mulig at anvende for de fleste virksomheder uden de store anskaffelsesomkostninger.

Disse irritationsbyrder og forenklingsforslag er drøftet i komitéen til reduktion af søfartserhvervets administrative byrder, jf. afsnit 3.3, 3.4 og 3.5.

2.3. Udviklingen i de administrative byrder siden 2001

Målingen af administrative omkostninger indeholder både en basismåling bestående af omkostninger forbundet med den lovgivning, der var trådt i kraft og dermed gældende i september 2004, og en nulpunktsmåling bestående af omkostninger forbundet med den lovgivning, der var gældende i november 2001 ved den første VK- regeringens tiltræden.

Forskellen mellem basismåling og nulpunktsmåling udgør nettoeffekten af de ændringer af lovgivningen eller administrationen af denne i perioden[3].

Mens Økonomi- og Erhvervsministeriets AMVAB-rapport viser en stigning i de samlede administrative byrder på ministeriets område på ca. 1 pct., viser Søfartsstyrelsens administrative byrder en stigning på ca. 7 pct., svarende til 13,9 mio. kr., jf. nedenfor.

Blandt de initiativer, der siden 2001 har medført administrative lettelser på Søfartsstyrelsens område, er administrative forenklinger på skibe og fjernelse af autorisationskravet for skibsdagbøger. Blandt initiativer, som har medført nye administrative byrder for virksomhederne på Søfartsstyrelsens område, er bekendtgørelse om søfarendes hviletid, hvormed den gældende hviletidsregistrering, som følger af nye internationale regler baseret på arbejdstager og – giver aftaler, blev implementeret i dansk lovgivning samt udstedelse af teknisk forskrift, der implementerer EU-regler om tilbageholdelse af skibe. 

3. Igangværende og kommende initiativer frem til 2010

Søfartsstyrelsen deltager aktivt i Økonomi- og Erhvervsministeriets koncernprojekt om færre administrative byrder på ministeriets område, ligesom styrelsen har foretaget en systematisk screening og etableret en komite med erhvervsrepræsentanter til reduktion af søfartserhvervets administrative byrder.

3.1. Søfartsstyrelsens systematiske screening af regelsættet 

Med henblik på at finde områder, hvor erhvervets administrative omkostninger kan lettes, har Søfartsstyrelsen foretaget en screening af de administrativt tungeste love/bekendtgørelser mv. samt informationsforpligtelser/oplysningskrav på styrelsens område. 

I screeningen er der arbejdet på at finde områder, hvor man ved hjælp af de fem forenklingsværktøjer kan lette erhvervets administrative byrder: Administrativ forenkling, regelforenkling, digitalisering, bedre information og service samt sammenhæng til anden lovgivning. I en til formålet nedsat intern arbejdsgruppe har styrelsen afsøgt muligheder og behandlet alle fundne forslag, som dels er fremkommet i forbindelse med screeningen, dels foreslået af komitéen til reduktion af de administrative byrder.

Screeningen er begyndt ”fra toppen” og har taget udgangspunkt i den del af Søfartsstyrelsens regelsæt, som giver de væsentligste administrative byrder for erhvervet. Screeningen omfatter de 20 administrativt tungeste love/bekendtgørelser og de 40 administrativt tungeste informationsforpligtelser/oplysningskrav. Dette giver et vist overlap, men screeningen dækker i alt ca. 80 pct. af de administrative omkostninger på søfartsområdet.

I forbindelse med gennemførelse af screeningen har Søfartsstyrelsen gjort brug af sit internationale netværk for at søge inspiration til at finde enklere måder at forestå opfyldelsen af internationale forpligtelser, hvor dette har været formålstjenstligt. Tilsvarende er der foretaget konkrete vurderinger af, hvorvidt reguleringer med oprindelse i EU-direktiver er ”overimplementeret” i dansk lovgivning. Endelig er der blevet skelet til lignende informationsforpligtelser og tilstødende lovgivning på andre områder, hvor dette har været relevant. Initiativerne er nærmere beskrevet i afsnit 3.3 og 3.4. På baggrund af screeningen er desuden peget områder, hvor der på længere sigt principielt ville kunne, men umiddelbart ikke påtænkes, iværksat en indsats. Disse områder er nærmere beskrevet i afsnit 3.5. 

Som led i projektet om udvikling af Danmark som Europas førende søfartsnation, som tager udgangspunkt i erhvervets rammebetingelser, herunder den offentlige regulering, har Søfartsstyrelsen ligeledes foretaget en række internationale sammenligninger af lovgivningen på søfartsområdet. Som led i arbejdet sammenlignes rammebetingelserne i Danmark med en række andre landes. På nuværende tidspunkt har der været drøftelser med Isle of Man, Holland, Tyskland og England. Alle lande har en målsætning om at anvende internationale IMO-regler, EU-regulering mv. For de to sidstnævnte lande er der en pragmatisk tilgang, hvor der kan blive tale om nationale særregler, såfremt parterne mener, at der er behov herfor. Bortset fra Isle of Man viser de hidtidige resultater, at der set fra redernes side: i) er mindre bureaukrati i Danmark, ii) at Danmark er længere fremme end de øvrige lande, når det gælder digitalisering, iii) at den langt større samling i Danmark af søfartsadministration, kontrol og policy-fastlæggelse er en fordel, og iv) at der er en bedre dialog mellem parterne i Danmark.

For så vidt angår klager og borgerhenvendelser over Søfartsstyrelsens regulering har styrelsen, som led i regelforenklingsarbejdet, iværksat en generel praksis med henblik på at sikre, at evt. input til forbedring af administrationen opsamles centralt og videreudvikles i styrelsen.

Screeningen har været forbundet med et væsentligt ressourcetræk i Søfartsstyrelsen. Hertil kommer, at ud af de 805 informationsforpligtelser/oplysningskrav pålægger 531 erhvervet administrative byrder på under 50.000 kr. årligt. På denne baggrund påtænker Søfartsstyrelsen ikke iværksættelse af en fuldstændig screening af de resterende ca. 20 pct. af de administrative byrder. 

3.2. Søfartsstyrelsens samarbejde med erhvervet om lettelse af søfartserhvervets administrative omkostninger

Søfartsstyrelsen etablerede i foråret 2005 en komité til reduktion af søfartserhvervets administrative byrder. Komitéen er nedsat på baggrund af en beslutning truffet i samarbejde med Økonomi- og Erhvervsministeriet i april 2005. Komitéen blev nedsat i overensstemmelse med de af regeringen udarbejdede retningslinier for oprettelse af byrdekomitéer samt de udviklede standarder for kommissorier og paradigma til ministerunderskrevne invitationsbreve til medlemmer af komitéen.

Formålet med komitéen er at identificere, diskutere og stille forslag til administrative lettelser for søfartserhvervslivet. Komitéen skal afrapportere til regeringens Koordinationsudvalg ultimo 2005 med en samlet plan for reduktion af byrder frem til 2010.

Søfartsstyrelsens komité består af repræsentanter for søfartserhvervets brancheorganisationer og virksomheder samt repræsentanter fra departementet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Komitéen ledes af Søfartsstyrelsens direktør, og sekretariatet varetages af Søfartsstyrelsens Regelcenter. Der er inviteret 12 erhvervsorganisationer til at deltage i komitéen: 

• Danmarks Rederiforening

• Bilfærgernes Rederiforening

• Rederiforeningen for mindre Skibe

• Rederiforeningen af 1895

• Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer

• Danske Maritime

• Danmarks Fiskeriforening

• Søfartens Ledere - Dansk Navigatørforening

• Danmarks Skibsmæglerforening

• Maskinmestrenes Forening

• Sømændenes Forbund 3F

• Centralorganisationen Søfart  

Med brev fra økonomi- og erhvervsministeren af 20. maj 2005 vedlagt kommissorium blev de 12 formænd for arbejdsgiver- og lønmodtagerorganisationerne på søfartsområdet samt departementet og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inviteret til at indgå i komitéen. 

Komitéen afholdt det første møde den 27. juni 2005. På mødet blev komitéens medlemmer præsenteret for resultaterne af AMVAB-målingen på søfartsområdet og for regeringens forenklingsarbejde, ligesom komitéen blev introduceret til styrelsens arbejde med en systematisk screening af regelsættet. På mødet fik medlemmerne mulighed for mundtligt at pege på eventuelle regler og områder, hvor søfartserhvervet påføres uhensigtsmæssige administrative byrder. Der blev desuden udleveret et skema til brug for indsendelse af eventuelle yderligere forenklingsforslag til Søfartsstyrelsen med frist for indsendelse af forslag den 18. juli 2005. På den baggrund indkom en række forslag fra erhvervet til reduktion af de administrative omkostninger. Søfartsstyrelsen fik over sommeren konkretiseret samtlige forslag ved bilaterale dialoger med erhvervet. Forslagene er nærmere beskrevet i afsnit 3.3., 3.4. og 3.5.

Den 5. september 2005 blev andet møde i komitéen afholdt. På dette møde drøftedes erhvervets forslag (herunder erhvervets input nævnt i AMVAB-rapporten) samt forslag fundet i forbindelse med Søfartsstyrelsens systematiske screening. På mødet drøftedes desuden input til Søfartsstyrelsens adm. let handlingsplan 2005. Indeværende adm. let handlingsplan rækker imidlertid ud over drøftelserne i komitéen, og ikke alle initiativer er koordineret med erhvervet, hvormed nogle initiativer kan vise sig at gå videre end det, som erhvervet måtte ønske.

Et tredje møde i komitéen blev afholdt den 8. december 2005. På dette møde fortsatte drøftelsen af erhvervets forslag og resultaterne af Søfartsstyrelsens systematiske screening, herunder det arbejde, som Søfartsstyrelsen har iværksat med henblik på at opfylde målsætningen om at reducere de administrative byrder for erhvervet inden 2010. På baggrund af dette møde afrapporterede Søfartsstyrelsen det foreløbige arbejde til regeringens Koordinationsudvalg i form af en samlet plan for reduktion af byrder frem til 2010. 

Den 20. juni 2007 blev det fjerde møde i byrdekomitéen afholdt, hvor status for Søfartsstyrelsens arbejde med de administrative lettelser blev drøftet. I forbindelse med mødet blev den oprindelige adm. handlingsplan revideret, og syv nye forslag til administrative lettelser blev tilføjet.
           

I forbindelse med udarbejdelse af endnu en revidering af adm. let handlingsplanen har der været afholdt et femte møde i Søfartsstyrelsens byrdekomité den 23. juni 2009. På dette møde drøftedes bl.a. Søfartsstyrelsens tre forslag til nye initiativer, som er medtaget i den reviderede adm. let handlingsplan, og status for implementeringen af alle forslagene. Byrdekomitéens medlemmer fremkom ikke med nye forslag til administrative lettelser.

3.3. Lovområder hvor der iværksættes initiativer i indeværende folketingsår med henblik på lettelse af de administrative byrder i 2005/06

Søfartsstyrelsen har iværksat en række initiativer, som ventes at få effekt allerede i folketingsåret 2005/06. Initiativerne udspringer dels af styrelsens hidtidige digitaliseringsarbejde (de to førstnævnte initiativer) samt af screeningen og erhvervets input. Det er vigtigt at understrege, at skøn foretaget for følgende initiativer må tages med ganske store forbehold.

Søfartsstyrelsen har iværksat en række initiativer, som ventes at få effekt allerede i folketingsåret 2005/06. Initiativerne udspringer dels af styrelsens hidtidige digitaliseringsarbejde (de to førstnævnte initiativer) samt af screeningen og erhvervets input. Det er vigtigt at understrege, at skøn foretaget for følgende initiativer må tages med ganske store forbehold.

1. Digitalisering af skibsregistreringen

Projektet har til formål at digitalisere skibsregistreringen. Initiativet kræver en ændring i søloven, som forventes fremsat primo 2006. Det samlede projekt forventes at være delvist gennemført i 2006, men den fuldstændige digitalisering forventes først at kunne gennemføres i 2007. De anslåede byrder ifølge AMVAB-målingen udgør ca. 4 mio. kr. årligt. De, i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, anslåede administrative lettelser udgør 1.050.000 kr. primo 2006 og 1.100.000 kr. årligt fra medio 2007. De ekstra ca. 50.000 kr., som anslås i lettelser medio 2007 afhænger af, om lovforslaget vedr. digital signatur vedtages, således at erhvervet kan underskrive med digital signatur.

Status: LEAN-undersøgelse af arbejdsgangen i Skibsregisteret er igangsat i 2009 med henblik på, at Skibsregisterets processer og arbejdsgange optimeres, og at digitaliseringspotentialer, der giver merværdi, identificeres. Digitalisering forventes gennemført ultimo 2010, hvis dette findes hensigtsmæssigt. 

2. Digitalisering af indberetning af mønstringsdata (hyrekontrakter)

Søfartsstyrelsen er ved at færdiggøre et projekt om digitalisering af indberetning af mønstringsdata (hyrekontrakter), der omfatter udvikling af to it-løsninger; en "lille" løsning (web baseret indtastning) for redere med små/mindre udviklede it-systemer og en "stor" løsning (program, der automatisk generer mønstringsdata til Søfartsstyrelsen) for redere med store/mere udviklede it-systemer. Digitaliseringen medfører, at erhvervet undgår at indsende papirformularer til Søfartsstyrelsen, og at Søfartsstyrelsen undgår opgaven med manuel indtastning af de indkomne data, ligesom stamdata om den søfarende i en vis udstrækning vil kunne genbruges. Dele af projektet (den web baserede indtastning) har været offentligt tilgængelig på virk.dk siden juli 2005. Hele systemet lanceres inden udgangen af 2005. De administrative byrder ifølge AMVAB-målingen udgør ca. 11,4 mio. kr. årligt. Systemet skønnes, ifølge skøn foretaget i samarbejde med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at medføre administrative lettelser for erhvervet på ca. 3 mio. kr. årligt.

Status: To forskellige elektroniske indberetningsmuligheder har været anvendt siden 2005.

3. Forenkling af indsendelse af forhyringsskemaer

Det undersøges, om der er mulighed for, at rederen eller skibsføreren på visse grupper af mindre (især bevaringsværdige) skibe laver en samlet opgørelse over tjeneste- og friperioder, når ansættelsesforholdet er endeligt afsluttet. Det er endnu under overvejelse præcis hvilke typer af skibe, der skal fritages fra forpligtelsen med indberetning af besætningsskemaer. Såfremt undersøgelsen viser, at det er forsvarligt og muligt at fritage visse grupper af mindre skibe for indberetning af besætningsskemaer, ventes initiativet at kunne gennemføres i 2006. De administrative byrder vedrørende hyrekontrakter udgør ifølge AMVAB-målingen ca. 11,4 mio. kr. årligt. Antallet af skibe, der i givet fald berøres heraf, vil være afgørende for et skøn af de potentielle reducerede administrative byrder. Såfremt gruppen af skibe kun omfatter bevaringsværdige skibe, skønnes de reducerede administrative byrder at udgøre omkring 10.000 kr. årligt.

Status: Initiativet er gennemført ved ikrafttrædelse af bekendtgørelse nr. 254 af den 17. april 2008 om mønstring af søfarende den 1. maj 2008. Visse grupper af mindre (især bevaringsværdige) skibe og passagerskibe, der ikke er søgående, fritages for indberetning. Reglerne fokuserer på at gøre på- og afmønstring mere simpel, ligesom indberetning af besætningsoplysninger forenkles.

4. Standardiseret ansøgningsprocedure vedrørende besætningsfastsættelse

I dag indsender rederen eller skibsføreren en ansøgning til Søfartsstyrelsen om fastsættelsen af en minimumsbesætning, dvs. en angivelse af hvilket antal personer, der som minimum, skal befinde sig om bord for at sikre en forsvarlig sejlads. Søfartsstyrelsen er i gang med at udvikle en standardiseret procedure for indsendelse af ansøgning om besætningsfastsættelse, hvormed det vurderes, at en række praktiske administrative byrder vil kunne lettes. P.t. fastsættes og forhåndsfastsættes skibes besætninger ud fra lovens tekst og Søfartsstyrelsens vejledning til disse emner, dvs. at ansøgeren skal tolke lovgivning og vejledning og i fri tekst beskrive relevante forhold. Derefter skal ansøgning forsendes, modtages, og flere ansøgninger kan betyde mange gentagelser. Ved en standardiseret metode forventes det, at erhvervet kun skal afgive et sæt oplysninger til Søfartsstyrelsen og besvare en række spørgsmål ved afkrydsning i ja/nej felter frem for at forfatte fritekster, som det sker i dag. Tiltaget forventes gennemført medio 2006. De administrative byrder ifølge AMVAB-målingen udgør ca. 1,5 mio. kr. årligt. Det vurderes, at tidsforbruget vil kunne reduceres med ca. 20 pct. ved indførelse af en standardiseret ansøgningsprocedure svarende til en byrdereduktion på ca. 300.000 kr. årligt.

Status: En standardiseret ansøgningsprocedure i form af et ansøgningsskema blev efter test ved flere rederier indført i 2006.

5. Ophævelse af bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste

Søfartsstyrelsen fjerner eksisterende krav indeholdt i bekendtgørelse om radiostationer og radiotjeneste, idet de indeholder forældede krav til hvilket radioudstyr, der skal forefindes om bord på skibe. Krav, som er nødvendige for opretholdelse af sikkerheden til søs, tilgodeses i tilstrækkeligt omfang andre steder i lovgivningen på søfartsområdet. De administrative byrder for erhvervet er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 4 mio. kr. årligt. Ved gennemførelse af initiativet, som iværksættes umiddelbart i 2005/06, skønnes opnået en byrdereduktion på ca. 4 mio. kr. årligt.

Status: Bekendtgørelse nr. 6 af 5. januar 2006 ophæver de to tidligere bekendtgørelser vedrørende radiostationer og radiotjeneste.

6. Godkendelse af elektronisk hviletidsregistrering

Søfartsstyrelsen har siden reglernes indførelse i 2002 kunnet tillade, at hviletidsoplysninger opbevares på elektronisk medie. Sådanne tilladelser skønnes i august 2005 at dække ca. 30 pct. af den danske handelsflåde særligt de store handelsskibe. Tilladelserne er for langt den største del af de 30 pct. givet efter AMWAB-målingens gennemførelse. De samlede administrative byrder vedrørende hviletidsregistrering er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 13,4 mio. kr. De administrative lettelser ved digital hviletidsregistrering skønnes med betydelig usikkerhed efter et forsigtigt skøn at udgøre op til 40 pct. af udgifterne til registrering og opbevaring, der i AMWAB-målingen er opgjort til knap 5,5 mio. kr. dvs. en skønnet administrativ lettelse svarende til 2,2 mio. kr. Der findes dog for tiden ingen målinger, som med tilstrækkelig sikkerhed belyser dette forhold. De administrative lettelser ved digital registrering og opbevaring vil blive mere præcist opgjort ved en ny måling ultimo 2005.

Status: Individuel godkendelse af elektronisk hviletidsregistrering har været muligt siden 2002.

7. Vejledning om regler for søfarendes hviletid

Ifølge de internationalt indførte hviletidsregler skal en søfarendes daglige hvileperioder løbende registreres i et hviletidsskema, hvis format skal være godkendt af Søfartsstyrelsen. Der er mulighed for at få godkendt, at en søfarendes hviletidsoplysninger indgår i de arbejdstidsskemaer, der anvendes fx på visse færger og lignende, hvor al tid om bord er arbejdstid. Der kræves alene indføjelse af en særlig kolonne om hvileperioder. Hviletidsreglerne for søfarende indeholder også mulighed for digital hviletidsregistrering. Disse forhold åbner allerede i dag op for visse administrative besparelser. Søfartsstyrelsen vil i 2006 udsende en generel vejledning om reglerne om søfarendes hviletid, som bl.a. vil indeholde en omtale af de ovenfor anførte muligheder. De samlede administrative byrder vedrørende hviletidsregistrering er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 13,4 mio. kr. På det foreliggende grundlag skønnes en vejledning at kunne bidrage til administrative lettelser svarende til i størrelsesordenen ca. 270.000 kr. årligt.

Status: Der er i juni 2007 publiceret en generel vejledning om udfyldelse af hviletidsskemaer på Søfartsstyrelsens hjemmeside. 

8. Bedre samarbejde med Søfartsstyrelsen ved syn

Søfartsstyrelsen arbejder løbende med at forbedre service i forbindelse med syn af skibe og vil i den forbindelse undersøge, om skibsinspektørernes forberedelse inden syn kan forbedres yderligere. De samlede administrative byrder vedrørende syn er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 9 mio. kr. Søfartsstyrelsen har senest udarbejdet nye procedurer for at effektivisere synene gennem bedre forberedelse af syn. Den fulde effekt heraf forventes at være implementeret i 2006. Effekten for erhvervet vil primært bestå af en økonomisk besparelse for erhvervet, som på det foreliggende grundlag er vurderet til at ville udgøre ca. 220.000 kr. årligt. Der vurderes umiddelbart kun at være meget beskedne administrative lettelser som følge af forslaget.

Status: Der er i 2006 gennemført nye interne procedurer, som er fulgt op af nye it-værktøjer, og som forebygger, at inspektører foretager registreringer under syn, som Søfartsstyrelsen har i forvejen.

9. Revision af uddannelsesbøger der benyttes i de maritime uddannelser

Uddannelsesbogen danner grundlag for den praktiske uddannelse under fartstiden. Den skal udfyldes af søfarende, der ønsker optag på en videregående maritim uddannelse. Med henblik på fortsat at udvikle de maritime uddannelser planlægger Søfartsstyrelsen at revidere uddannelsesbøgerne. I den forbindelse vil bl.a. dokumentationskravene i forbindelse med uddannelsesbøgerne blive gennemgået og revideret. De administrative byrder er ifølge AMVAB-målingen anslået til ca. 100.000 kr. årligt. 

Status: Uddannelsesbøgerne blev revideret og udgivet i 2007.

10. Digital indberetning af alle Søfartsstyrelsens blanketter herunder genbrug af data mellem Søfartsstyrelsens centre

Søfartsstyrelsen gennemgår en løbende proces med at digitalisere så stor en del af indberetningspligterne for erhvervet som muligt. Digitaliseringen af de områder, hvor der kræves indberetning fra erhvervet, undergår en vurdering af, hvorvidt det kan betale sig (økonomisk og i effektiviserings øjemed) at lave en fuld digital løsning, eller om der i første omgang "kun" skal laves en digital blanket. Der er ikke foretaget et skøn over potentielle reduktioner i administrative byrder for digitalisering af blanketter. Dette ville kræve, at der blev foretaget et skøn for samtlige blanketter, hvilket er særdeles omfattende og involverer samtlige centre i Søfartsstyrelsen. Genbrug af oplysninger og data fra Søfartsstyrelsens centre, der allerede er afgivet af rederi eller klasseselskab, er også et område, som Søfartsstyrelsen har fokus på. Området er ikke direkte opgjort i AMVAB-målingen, hvorfor et skøn over potentielle reducerede byrder p.t. er vanskeligt. Søfartsstyrelsen har i øvrigt efterlevet målet om, at alle styrelsens erhvervsrettede indberetningsblanketter, hvorpå der årligt er mere end 100 transaktioner, og som inden for gældende lovgivning kan digitaliseres, har været tilgængelige på virk.dk siden 1. juli 2005.

Status: Arbejdet pågår løbende som en del af Søfartsstyrelsens digitaliseringsindsats. Prioriteringen, af hvilke blanketter der skal digitaliseres i 2009, er på plads. Implementering og lancering af de valgte blanketter forventes på plads ultimo 2009. 

11. Digitalisering af anmeldelse af arbejdsulykker

I årene 2000-2004 har det årlige antal arbejdsulykker ligget på mellem ca. 700 og 1.100 med en nedadgående tendens, så den samlede byrde ved anmeldelserne er formentlig meget begrænset. Den forudsete digitalisering sigter ikke på at fjerne informationsforpligtelsen for erhvervet men på at sikre, at der kan anmeldes elektronisk således, at der ikke skal sendes kopier af anmeldelsen til forsikringsselskaber, Søfartsstyrelsen, Arbejdsskadestyrelsen og sikkerhedsorganisationen mv. Digitaliseringen forventes gennemført i 2006. Den oprindelige AMVAB-måling omfatter ikke administrative byrder, som erhvervet har ved anmeldelse af arbejdsulykker til søs. Besparelsen ved gennemførelse af initiativet er endnu ikke opgjort, men den må forventes at ligge på under 100.000 kr. årligt. 

Status: Arbejdsskadestyrelsen har medio november 2008 udarbejdet en digital platform for EASY-systemet, da der har været tekniske problemer med det tidligere system. Styrelsen arbejder på en opkobling til systemet, som forventes ultimo 2010. 

12. Elektronisk kvittering for egenkontrol i forbindelse med syn

Egenkontrol kan træde i stedet for Søfartsstyrelsens syn og udføres ved, at skibsføreren eller rederen skriftligt rapporterer til Søfartsstyrelsen om, at skibet overholder reglerne i lov om sikkerhed til søs. Søfartsstyrelsen arbejder på, at der kan ske en elektronisk kvittering på egenkontrollen. De administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 9 mio. kr. Initiativet vil forbedre styrelsens service overfor erhvervet, mens de administrative byrder skønnes at kunne lettes i meget beskedent omfang. Initiativet kan iværksættes 2006. De administrative lettelser som følge af initiativet forventes umiddelbart at være meget beskedne.

Status: Egenkontrolskemaer for bevaringsværdige skibe og mindre fiskeskibe har været tilgængelige siden 2007. 

13. Udlicitering/digitalisering af sygesikringssystemet

De administrative byrder er ikke opgjort, da området ikke indgår i AMVAB-målingen på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Årsagen er, at sygesikringsordningen administreres på baggrund af en bekendtgørelse med hjemmel i en af Indenrigs- og Sundhedsministeriets love. Årsagen til, at initiativet alligevel er omtalt her er, at erhvervet har nævnt området på et møde i byrdekomitéen. Der er ikke en endelig afklaring på, hvad projektet munder ud i (udlicitering, digitalisering eller andre muligheder), hvorfor det ikke er muligt at give et skøn over en eventuel lettelse af de administrative byrder.

Status: Initiativet er gennemført ved, at der er indgået en aftale den 1. januar 2009 med rederiforeningerne om, at kun refusionsanmodninger over et vist beløb indsendes til Søfartsstyrelsen. De lavere refusionsanmodninger udbetales af rederierne.

14. Digitalisering af sygedagpengesystemet

De administrative byrder er ikke opgjort, da området ikke indgår i AMVAB på Økonomi- og Erhvervsministeriets område. Årsagen er, at sygedagpengeordningen administreres på baggrund af en bekendtgørelse med hjemmel i lovgivning, som administreres af Beskæftigelsesministeriet. Årsagen, til at initiativet alligevel er omtalt her, er, at erhvervet har nævnt området på et møde i byrdekomitéen. Der er ikke en endelig afklaring på, hvad projektet munder ud i (digitalisering eller andre muligheder), hvorfor det ikke er muligt at give et skøn over en eventuel lettelse af rederiernes administrative byrder. 

Status: Digitalisering af rederiernes indberetning af refusionsanmodningerne indgår i Søfartsstyrelsens it-handlingsplan og forventes iværksat ultimo 2010.

15. Undtagelser fra kravet om at oversætte internationale regler fra engelsk til dansk

En ændring af lov om sikkerhed til søs giver økonomi- og erhvervsministeren mulighed for at bestemme, at internationale vedtagelser inden for lovens område skal være gældende, selvom de ikke foreligger på dansk. Det samme gælder regler der er fastsat af anerkendte klassifikationsselskaber. En bekendtgørelse, hvor visse udenlandske regler undtages fra kravet om oversættelse til dansk, er under udarbejdelse og forventes at blive gennemført i 2006. Initiativet vil lette underretningen af erhvervet om nye internationale regler og effektivisere sagsgangen i Søfartsstyrelsen. Samtidig vil det betyde en enklere håndtering af regelsættene i erhvervet, idet der ikke opstår situationer, hvor regelsæt oversat til forskellige sprog giver anledning til misforståelser mv.

Status: Initiativet er gennemført ved udstedelse af bekendtgørelsen nr. 952 af den 14. september 2006 om kundgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs. Bekendtgørelsen trådte i kraft den 15. oktober 2006.

16. Udstedelse af certifikater i forbindelse med radiosyn

I medfør af de nuværende regler ansøger klassifikationsselskaberne Søfartsstyrelsen om tilladelse til at foretage radiosyn i mindre lastskibe. Efter synet indsendes certifikatet, der er udstedt i forbindelse med synet, til attestation hos Søfartsstyrelsen. Da dette opfattes af erhvervet som en unødig og overflødig arbejdsgang, vil Søfartsstyrelsen autorisere klassifikationsselskaberne til at underskrive certifikatet. Initiativet iværksættes i 2006. På baggrund af AMVAB-målingen vurderes initiativet at medføre en meget beskeden reduktion af de administrative byrder, men det vil være en serviceforbedring i forhold til erhvervet.

Status: Gennemført i 2006 ved autorisation af klassifikationsselskaberne til at gennemføre radiosyn.

17. Runderingsskemaer ved sikkerhedsudvalgsmøder

I medfør af de gældende regler skal der afholdes sikkerhedsudvalgsmøder og udarbejdes referat om bord på skibe. Søfartsstyrelsen vil for mindre skibe erstatte kravet om afholdelse af sikkerhedsudvalgsmøder og udarbejdelse af referat heraf med runderingsskemaer (check skemaer til kontrol af arbejdsmiljø mv.) med henblik på at lette erhvervets administrative byrder. Initiativet iværksættes i 2006. De administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 1,3 mio. kr. Den administrative lettelse ved initiativet er på det foreliggende grundlag skønnet til at udgøre ca. 200.000 kr. årligt.

Status: Muligheden for at anvende runderingsskemaer, i stedet for at afholde sikkerhedsudvalgsmøder og skrive referater heraf, trådte i kraft den 15. april 2006.

18. ISM-systemer for små skibe

Det undersøges om der, i stedet for kravet om rapportering af afvigelser, ulykker og farlige hændelser, kan indføres en kortfattet log for skibe med en bruttotonnage på 500 og derover. Der er ingen regler eller vejledninger el.lign., der skal ændres. Initiativet kræver en justering af praksis. Erhvervet kan med det samme begynde at anføre hændelser mv. i en kortfattet oversigtslog, mens egentlige ulykker dog fortsat skal anmeldes som hidtil. Der skønnes reelt kun at blive tale om en meget beskeden administrativ lettelse som følge af initiativet, da de hidtidige skemaer ikke er brugt i nævneværdigt omfang.

Status: Søfartsstyrelsen har orienteret erhvervet om den ændrede praksis i Søfartsstyrelsens løbende meddelelser.

19. Godkendelse på tegningsniveau

Søfartsstyrelsen undersøger, hvilke muligheder der er for at præcisere, i hvilke indretninger der er godkendt på tegningsniveau for på den måde at undgå misforståelser og irritationsbyrder for erhvervet. Initiativet vedrører erhvervets omkostninger i forbindelse med bygning af skibe, der opstår som følge af, at Søfartsstyrelsen i forbindelse med syn stiller krav om ændring af konstruktionsdele på skibet for at opfylde reglerne på arbejdsmiljøområdet. Forinden synet har Søfartsstyrelsen godkendt et antal tegninger for skibet, men alligevel kan der være konstruktionsdele, som Søfartsstyrelsen ikke godkender under synet. Initiativet iværksættes i 2006. Der vil ikke umiddelbart være tale om en reduktion af de administrative byrder men en forbedring af samspillet mellem erhvervet og Søfartsstyrelsen i forbindelse med syn.

Status: De pågældende synsskemaer og fremgangsmåden blev revideret i 2006.

20. Tilsynsproblemer ved konstruktionsmæssige særkrav

I forbindelse med Søfartsstyrelsens allerede iværksatte projekt om gennemgang af danske særkrav for konventionsskibe undersøges erhvervets forslag om at afskaffe eller internationalisere de nationale særkrav til konstruktionen af skibe. Idet der er tale om tekniske særkrav, vil initiativer, som iværksættes i denne sammenhæng, i mindre grad reducere erhvervets administrative byrder, men de vil i højere grad forbedre det offentlig-private samarbejde og evt. lette erhvervet for økonomiske omkostninger forbundet med de tekniske danske særkrav, som eksisterer i dag.

Status: Projektet forløber planmæssigt efter den handlingsplan, som Søfartsstyrelsen sammen med erhvervets parter vedtog i efteråret 2005. En lang række særkrav er således afskaffet, mens de fleste særkrav af større betydning er under eller står foran internationalisering via IMO. Der er desuden enighed om at bevare en restgruppe af særkrav.

21. Autorisation af private firmaer til at foretage radiosyn

Det undersøges, hvilke muligheder der er for at autorisere private firmaer til at foretage radiosyn på lastskibe med en bruttotonnage på 300 og derunder. Initiativet iværksættes i 2006 primært med henblik på at forbedre Søfartsstyrelsens service og øge valgfriheden for erhvervet i forbindelse med syn. Initiativet vurderes alene at betyde beskedne reduktioner i erhvervets administrative byrder.

Status: Gennemført i 2006 i form af en udvidelse af autorisation til klassen til at udføre radiosyn også på mindre lastskibe og hermed også bemyndigelse til at påtegne certifikatet.

22. Recirkulering af luft

Det undersøges i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, om reglerne vedrørende recirkulering af luft bør harmoniseres med regler i andre EU-lande, da der ifølge erhvervet går en del varmeenergi tabt ved udsugning af luft indeholdende svejserøg eller organiske opløsningsmidler. Der skønnes imidlertid ikke at være administrative lettelser forbundet med evt. gennemførelse af forslaget, som er anført af erhvervet i regi af byrdekomitéen.

Status: Det er besluttet ikke at gå videre med forslaget, da det ville betyde, at man skulle tillade højere grænseværdier, end man gør i dag.

23. Information til erhvervet om kommende regler

Erhvervet har udtrykt ønske om i højere grad at blive informeret om kommende regler, så de kan tilpasse deres virksomhed hertil. Søfartsstyrelsen informerer i dag om nye IMO-regler vedtaget af IMO’s Søsikkerhedskomité (MSC). P.t. undersøges muligheden for, i samarbejde med Miljøministeriet, tilsvarende at informere om nye IMO-regler vedtaget af IMO’s Havmiljøkomité (MEPC). Det vil være meget vanskeligt at opgøre en evt. administrativ lettelse som følge af initiativet, som vurderes at ville være relativt beskeden, idet forslaget primært vil forbedre information og service over for erhvervet.

Status: Søfartsstyrelsen har været i dialog med Miljøstyrelsen om i samarbejde at udarbejde en oversigt over vedtagne regler til erhvervet som opfølgning på MEPC-møder. Da Miljøstyrelsen imidlertid ikke har ønsket at bidrage til at tilvejebringe en sådan oversigt, har Søfartsstyrelsen alene i 2006 udarbejdet oversigter til erhvervet over de væsentlige vedtagne regler som opfølgning på MEPC-møder.

24. Kravene til medicinsk behandler om bord

Det undersøges, om det er muligt at lempe de administrative byrder på uddannelsesområdet, og Søfartsstyrelsen er i kontakt til erhvervet desangående. Det er endnu for tidligt at konkretisere initiativets indhold og foretage et skøn over de administrative lettelser for erhvervet som følge af initiativet.

Status: Søfartsstyrelsen har i 2006 reduceret antallet af uddannelsesdage for genopfriskningskursus i sygdomsbehandling fra fem til fire dage. Kurser til medicinske behandlere om bord er målrettede, og en yderligere tilskæring er ikke realiserbar på grund af hensynet til at bibeholde et højt sikkerheds- og uddannelsesniveau om bord på danske skibe. Hertil kommer, at kravene til uddannelsesniveau er underlagt internationale regler og konventioner. 

25. Ophævelse af indsendelsespligt for sygdomsjournaler i skibe

I samarbejde med Sundhedsstyrelsen arbejder Søfartsstyrelsen for at afskaffe den eksisterende indsendelsespligt for sygdomsjournaler i skibe. Indsendelsespligten for sygdomsjournaler er fastsat i henhold til Søfartsstyrelsens Meddelelser. Den administrative lettelse som følge af forslaget skønnes på det foreliggende grundlag at være forholdsvis beskeden - tentativt under 10.000 kr. årligt, ligesom den vil afhænge af Sundhedsstyrelsens endelige godkendelse af initiativet.

Status: Indsendelsespligten for sygdomsjournaler i skibe blev ophævet i 2007. Sygdomsjournalen udleveres til den pårørende og opbevares på skibet et år.

26. Anvendelse af digitale lønsedler

Efter sømandslovens § 26 skal den søfarende have udleveret en månedlig opgørelse over indtjent løn mv. Reglens formål er at sætte den søfarende i stand til periodisk at få overblik over sin økonomi. Fra 1. oktober 2005 er kildeskatteloven ændret således, at arbejdsgiverne fortsat er forpligtet til at udlevere en månedlig lønseddel - nu kan det blot ske på e- mail og ikke kun papir. Der er ikke foreskrevet særlig form for opfyldelse af informationsforpligtelsen efter sømandsloven. Søfartsstyrelsen vil snarest i sit nyhedsbrev orientere rederierne om den nye mulighed efter kildeskatteloven og sømandsloven. De administrative omkostninger ifølge AMWAB-målingen er opgjort til ca. 2 mio. kr., hvoraf administrative byrder til kopiering mv. af søfarendes lønsedler udgør ca. 200.000 kr. De administrative besparelser i forbindelse søfartserhvervets anvendelse af digitale lønsedler vil afhænge af rederiernes anvendelse heraf. Reduktionen i de administrative omkostninger til kopiering mv. skønnes med den usikkerhed spørgsmålet rejser på nuværende tidspunkt at være omkring 65.000 kr. årligt.

Status: Anvendelse af digitale lønsedler blev gennemført i efteråret 2006.

27. Overbringelse af erhvervets forslag til andre relevante myndigheder

I forbindelse med komitéens arbejde fremkom erhvervet med en række forslag til reduktion af administrative byrder, som vedrører andre myndigheders ressort. Søfartsstyrelsen vil derfor bringe følgende forslag videre til relevante ministerier/styrelser: i) mærkning af stoffer, ii) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), iii) fastsættelse af krav om gennemtrængning for filtre og masker, iv) harmoniseret indberetning af data og v) harmoniseret frist for indberetning af lønsum og moms. De potentielle reduktioner af erhvervets administrative byrder, som følge af forslagene, vil, hvis de besluttes gennemført, reducere AMVAB-målingen på de pågældende ministerområder. 

Status:

i) Miljøstyrelsen har ikke iværksat særlige initiativer vedrørende bekendtgørelse nr. 329 af den 16. maj 2002 om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter, da reglerne i denne bekendtgørelse erstattes af reguleringen i REACH-forordningen. Ovennævnte bekendtgørelse indgår derfor ikke i Miljøministeriets AMVAB-arbejde.

ii) Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings (AES) regler er ændret ved lov nr. 1538 af den 20. december 2006, således at bidrag til AES beregnes på grundlag af ATP-indbetalingerne og opkræves en gang i kvartalet sammen med de andre bidrag til ATP.

iii)Arbejdstilsynet finder det ikke tilstrækkeligt, at filtre/masker kun tilbageholder forurening ned til niveau med grænseværdien. Arbejdstilsynet kan ligeledes ikke acceptere udsættelse for en luftforurening i koncentrationer over grænseværdierne og stiller derfor krav om brug af luftforsynet åndedrætsværn.

iv) Indberetning til den supplerende regnskabsstatistik for rederier er afskaffet. Ifølge Danmarks Statistik er det dog nødvendigt fortsat at indhente oplysninger også hos mindre rederier for at udarbejde pålidelig statistik. Disse oplysninger kan ikke baseres på skøn.

v) SKAT oplyser, at udskydelse af afregning af lønsum ikke er muligt, men at momsafregningen kan fremrykkes for at sikre en harmonisering.

3.4. Lovområder hvor der iværksættes initiativer med henblik på lettelse af søfartserhvervets administrative omkostninger på lidt længere sigt inden 2010

I forbindelse med screeningen og som led i komitéens arbejde er desuden fremsat en række forslag, som kræver mere omfattende undersøgelser, før der tages endelig stilling til, hvordan de i givet fald kan, og hvorvidt de bør, gennemføres. Undersøgelserne, og den evt. efterfølgende implementering af initiativerne, ventes at kunne gennemføres efter folketingsåret 2005/06 men inden 2010, hvormed de skønnes at kunne bidrage til opfyldelsen af Søfartsstyrelsens målsætning om reduktion af de administrative byrder inden 2010. Det er vigtigt at understrege, at skøn foretaget for følgende initiativer må tages med ganske store forbehold.

28. Undtagelse fra krav om hviletidsregistrering for visse skibe

Det undersøges, hvilke muligheder der er for at fritage ikke-mønstrede søfarende i beskyttede danske farvande for hviletidsregistrering. I overensstemmelse med gældende internationale konventioner og EU-direktiver på området vil det være muligt at fritage skibe, der sejler i beskyttet farvand for registrering. Pligten til at føre hviletidsskemaer for skibe, der sejler i beskyttede farvande, er en national regel. Det bør dog sikres, at en sådan ændring af anvendelsesområdet sker i dialog med de søfarendes organisationer. Initiativet ventes at kunne implementeres i 2007/08. De samlede administrative byrder som følge af hviletidsregistreringen er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 13,4 mio. kr. årligt. Den administrative lettelse som følge af dette initiativ skønnes at reducere de administrative byrder med i størrelsesordenen ca. 800.000 kr. årligt.

Status: Initiativet er gennemført ved, at ikke-mønstrede søfarende i beskyttede farvande fritages for hviletidsregistrering efter bekendtgørelse nr. 1052 af 28. oktober 2008, som trådte i kraft den 15. november 2008.

29. Modernisering af skibsdagbogen

Søfartsstyrelsen har iværksat et projekt, der skal modernisere skibsdagbogen med henblik på at gøre den til et fleksibelt arbejdsredskab for det sejlende personale. Samtidig udfases den gamle skibsdagbog, og der iværksættes en oplysningskampagne for erhvervet herom. I skibsdagbogen indføres oplysninger om skibets navigering og sejlads, tildragelser på rejsen og i havn, skibets last, mandskab og sundhedstilstanden om bord. Specielt oplysninger om skibets navigering har hidtil været omfattende. Søfartsstyrelsen har udarbejdet et udkast til en ny og moderne skibsdagbog, som tager udgangspunkt i moderne navigationshjælpemidler og simplificerer føringen af bogen. Såfremt en reder måtte ønske det, er der desuden mulighed for at anskaffe en internationalt godkendt IT-skibsdagbog, der automatisk registrerer alle navigationsdata og andre data, der måtte være behov for. Den reviderede skibsdagbog forventes at være færdiggjort i 2006 og kan implementeres i 2007. De administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 7,2 mio. kr. Initiativet skønnes på det foreliggende grundlag at kunne reducere de administrative byrder for erhvervet med i størrelsesordenen ca. 5 pct., svarende til ca. 360.000 kr. årligt.

Status: En revideret skibsdagbog er udsendt i 2007.

30. Oliejournaler

Det undersøges, om det er muligt at forenkle reglerne for førelse af oliejournal, da erhvervet har givet udtryk for, at førelsen giver anledning til administrative byrder. Desuden undersøges mulighederne for i højere grad at ensrette den del af de internationale havnestatskontroller, der omhandler kontrollen af oliejournaler. Udformningen af oliejournaler er fastsat efter internationale regler, der ligeledes giver en havnestat ret til at inspicere oliejournalen på et skib, som anløber dens havne. En forenkling af kontrollen af oliejournaler skal derfor ske i et internationalt samarbejde. På den baggrund vil Søfartsstyrelsen udarbejde et forslag til forenkling af kontrol med oliejournaler, som sendes til Maritime Advisory Board i regi af Paris MOU[4] senest den 1. juli 2006. De administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 3 mio. kr. årligt. Afhængigt af hvad der er muligt at opnå opbakning til at gennemføre internationalt, skønnes der på det foreliggende grundlag at kunne opnås en administrativ besparelse for erhvervet på i størrelsesordenen ca. 10-20 pct., svarende til ca. 450.000 kr. årligt.

Status: Initiativet blev gennemført i foråret 2007, hvorved en forenkling af kontrol med oliejournaler, lastjournaler og affaldsjournaler er indarbejdet i de pågældende PSCO manualer.

31. Digitalisering af indberetning af helbredsoplysninger og elektroniske lægeattester

I første omgang vedrører digitalisering af lægeattester danske søfartslæger, som ikke direkte henhører under søfartserhvervet. Informationsforpligtigelsen i AMVAB-målingen angår imidlertid skibsførerne. Deres opgave vedrører lægeundersøgelser, som er foretaget af udenlandske søfartslæger, hvor skibsføreren ifølge bekendtgørelse om helbredsundersøgelse af søfarende og fiskere har pligt til at påtegne den søfarendes sundhedsbevis ved en lægeundersøgelse, som er foretaget af en udenlandsk søfartslæge samt opbevare sundhedsbeviset og fremsende det til Søfartsstyrelsen. Det er forventningen, at udenlandske søfartslæger såvel som danske søfartslæger efter digitaliseringen, skal indberette de nødvendige oplysninger til Søfartsstyrelsen digitalt. Dette kræver, at det er muligt for den udenlandske søfartslæge at anvende digital signatur som underskrift. Derfor kræves en teknik, som ikke er mulig i dag. Der må derfor tages forbehold over for den skønnede lettelse. Når det er muligt for de udenlandske søfartslæger at indberette digitalt, vil skibsføreren ikke skulle foretage sig noget i relation til ovennævnte bekendtgørelse, og informationsforpligtigelsen vil ikke mere være relevant. De anslåede byrder i AMVAB-målingen udgør ca. 1,6 mio. kr. årligt. Initiativet vil medføre en lettelse på 100 pct., svarende til ca. 1,6 mio. kr. årligt. Det forventes, at løsningen bør kunne anvendes af udenlandske søfartslæger inden for 3-5 år. Der må dog som nævnt tages forbehold for, at teknikken skal være til stede, og sikkerheden ved den digitale signatur skal skønnes at være på plads, da der er tale om fremsendelse af fortrolige oplysninger.

Status: Det blev obligatorisk for danske søfartslæger at indberette lægeundersøgelser fra den 1. januar 2009. Der pågår i øjeblikket en drøftelse med erhvervet af en model for digital indberetning af udenlandske helbredsundersøgelser.

32. Affaldsjournaler

Det undersøges i samarbejde med Miljøministeriet, om det vil være i strid med havmiljøloven og EU-direktivet om affaldshåndtering at ophæve kravet om affaldsjournal på alle indenrigsfærger og skibe til særlige formål mv. Ifølge de internationale konventioner, der gælder på området, kan landene selv bestemme, hvad der skal gælde mindre skibe, som befordrer få personer med kort fartstid mv. De gældende danske regler kan dermed modificeres på dette punkt uden at overtræde konventionen. De anslåede byrder i AMVAB-målingen udgør ca. 8 mio. kr. årligt. Søfartsstyrelsen vil drøfte spørgsmålet med Miljøministeriet i 2006, før der træffes endelig beslutning om evt. efterfølgende gennemførelse af initiativet. De administrative lettelser for erhvervet, hvis initiativet iværksættes, skønnes at være beskedne, og på det foreliggende grundlag at udgøre under 50.000 kr. årligt.

Status: Pligten til at føre affaldsjournal, i alle indenrigsfærger under 400 BT og i skibe til særlige formål i national fart, er ophævet med virkning fra den 1. august 2007. 

33. Tilsynsbøger

I tilsynsbogen indføres dokumentation for Søfartsstyrelsens foretagne syn samt skibets dispensationer og særlige tilladelser eller afgørelser. Mulighederne for at formindske de administrative byrder i forbindelse med tilsynsbogen undersøges p.t., herunder pligten til at indføre referencer i tilsynsbogen og muligheden for at benytte en elektronisk tilsynsbog. Bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog kræver tilsynsbøger i alle synspligtige skibe. Søfartsstyrelsen indførte i 2004 en ny synsrapportering. Dette rapporteringssystem er ved at blive videreudviklet, således at de krav, der stilles på skibet, kan lagres elektronisk. Derved kan Søfartsstyrelsens inspektører inden syn af et skib indhente relevante oplysninger om skibet i forbindelse med forberedelse af synet. Behovet for tilsynsbogen er derfor efterhånden minimal, og den vil kunne afskaffes. Dette vil dog kræve, at der findes en ny måde for dokumentation af eventuelle dispensationer på det enkelte skib. En ophævelse af kravet om tilsynsbøger kræver en høring af erhvervet og en efterfølgende ændring af en række regelsæt. Initiativet ventes at kunne færdiggøres i 2007/08. De administrative byrder for erhvervet er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 14,7 mio. kr. årligt. Den administrative lettelse som følge af initiativet skønnes på det foreliggende grundlag at udgøre ca. 12 mio. kr. årligt.

Status: Pligten til at føre tilsynsbog blev ophævet med virkning fra den 1. august 2007.

34. Maskindagbøger

Bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog kræver maskindagbøger i skibe med en fremdrivningseffekt på 750 kw og derover. Internationale regler kræver, at alle skibe, der beskæftiges på internationale rejser, skal registrere nautiske aktiviteter og hændelser af betydning for sejladssikkerheden. Registreringen skal være tilstrækkelig detaljeret til at gengive en komplet beskrivelse af rejsen, idet der tages hensyn til de anbefalinger, som er vedtaget i regi af IMO. Når sådan information ikke indføres i skibsdagbogen, skal de føres i en anden form, der er godkendt af Søfartsstyrelsen. Dagbogsføringen sker af hensyn til personer, der har interesse i rejsens heldige gennemførelse, eller i hvis retsforhold (rettigheder og pligter) følgerne af begivenheder på rejsen eller skibets drift griber ind. I kredsen af personer indgår både private personer og offentlige myndigheder eller institutioner. Dagbogsføringen sker af bevismæssige hensyn til brug for senere, uden at man på forhånd kan sige, hvilken del af kredsen, der vil have interesse heri. I størsteparten af de skibe, der skal føre maskindagbog, findes alarm- og overvågningsudstyr, der automatisk lagrer oplysninger om maskineriets driftstilstand. Derfor kan maskindagbogen fjernes. De administrative byrder for erhvervet er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 3,6 mio. kr. årligt. En ophævelse af kravet om maskindagbøger vil først skulle høres i erhvervet, og bekendtgørelse om skibsbøger og tilsynsbog skal revideres. Initiativet ventes gennemført i 2007/08 og ventes at medføre en administrativ lettelse på ca. 3,6 mio. kr. årligt.

Status: Pligten til at føre maskindagbog blev ophævet med virkning fra den 1. august 2007. 

35. Dokumentation af øvelser i fiskeskibe

Det undersøges, om det er hensigtsmæssigt at justere tidsintervallerne mellem de påkrævede øvelser med måle- og sikkerhedsudstyr, der sikrer sundheden ved industrifiskelaster. Initiativet iværksættes i 2006, hvorefter det ventes gennemført – hvis forsvarligt og muligt – i 2007/08. De administrative byrder for erhvervet er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 1,9 mio. kr. årligt. På det foreliggende grundlag skønnes en administrativ lettelse, hvis forslaget gennemføres, på ca. 470.000 kr. årligt.

Status: Ændring fra månedlige til tre måneders øvelser blev gennemført i 2006. 

36. Digitalisering af mønstringskontrollen

Det må formodes, at digital mønstringskontrol vil være en væsentlig service for rederne, idet det er tanken, at online digital mønstringskontrol vil kunne give rederiet eller skibsføreren besked på, om mønstring af en søfarende (indberetning af digitalt besætningsskema) lever op til skibets besætningsfastsættelse, og om hvorvidt de uddannelsesmæssige og helbredsmæssige krav hertil er opfyldt. Digital eller automatisk mønstringskontrol har lange udsigter, da det kræver, at alle oplysninger og indberetningspligter for så vidt angår bemanding og sønæring allerede er digitaliseret. Derfor er et forsigtigt skøn, at gennemførelse tidligst vil finde sted 2008. De administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 450.000 kr. årligt. På trods af, at det formodes, at rederierne allerede i dag har fuldstændig styr på disse forhold, er det bedste skøn, at såfremt en fuld digital eller automatisk mønstringskontrol kan tilbydes fra Søfartsstyrelsen online, så vil reduktionen af de administrative byrder være omkring 50 pct., hvormed der skønnes en administrativ lettelse på ca. 230.000 kr. årligt.

Status: Afventer gennemførelsen af projekt vedrørende digitalisering af besætningsfastsættelser samt digitalisering af sønæringsbeviser, som forventes afsluttet ultimo 2009.

37. Reduktion hhv. digitalisering af sønæringsbeviser

Søfartsstyrelsens projekt vedrørende reduktion hhv. digitalisering af sønæringsbeviser er ikke iværksat endnu. Den formodede byrdereduktion må derfor betragtes som endog meget foreløbig. Det planlægges at gennemføre en reduktion af antallet af sønæringsbeviser således, at de eksisterende syv sønæringsbeviser samles til ét sønæringsbevis. Denne reduktion vil være en administrativ lettelse for erhvervet og for Søfartsstyrelsen. Således må det forventes, at der fremover kun skal benyttes ét standardiseret ansøgningsskema i forbindelse med ansøgning om fornyelse af sønæringsbeviset. Imidlertid vil reduktionen i antallet af sønæringsbeviser formodentligt ikke reducere antallet af indsendte ansøgningsskemaer til fornyelse af sønæringsbeviserne, da der stadigvæk vil være forskellige udløbsdatoer for de opnåede kompetencer (eksamens- og kursusdato). Lettelsen for erhvervet vil endvidere bestå i, at der udelukkende skal fremvises og dokumenteres ét samlet sønæringsbevis. Et skøn over reduktionen af ovenstående lettelse (reduktion af sønæringsbeviser fra 7 til 1) vil derfor primært omfatte fremvisning og dokumentation af ét sønæringsbevis. Det må derfor forventes, at de opnåede reducerede byrder herved er meget begrænsede. Digitaliseringen af sønæringsbeviser tænkes gennemført således, at de i dag printede og fremsendte ansøgningsskemaer samt dokumentation herfor (eksempelvis digitalt billede, dokumentation for sejltid, sundhedsbevis etc.) kan udfyldes online og fremsendes digitalt. Reduktionen af sønæringsbeviser forventes gennemført med udgangen af 2006. Digitaliseringen af sønæringsbeviser forventes tidligst gennemført medio 2007. De samlede administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 4,7 mio. kr. Et skøn over den potentielle byrdereduktion ved digitalisering er særdeles vanskeligt at opgøre og afventer yderligere dialog med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Søfartsstyrelsens øvrige digitaliseringsprojekter (hyrekontrakter, skibsregistrering mv.) skønnes at give en erhvervet administrative lettelser svarende til ca. 25 pct. af de administrative byrder. Det skal dog understreges, at digitalisering af mønstringsdata og skibsregistrering er forskellig fra digitaliseringen af sønæringsbeviser, hvormed reduktionen på 25 pct. udelukkende kan bruges som indikation, hvormed de administrative byrder i givet fald vil kunne lettes med i størrelsesordenen ca. 1,1 mio. kr. årligt.

Status: Der sker løbende forbedringer ved alternative ikke-digitale løsninger og effektivisering af arbejdsprocesser (LEAN). Digitalisering af sønæringsbeviser forventes gennemført ultimo 2009.

38. Digitalisering af kundgørelsen af regler

Søfartsstyrelsen vil undersøge mulighederne for en digital kundgørelse af de tekniske forskrifter, som kundgøres i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen. Det vil blive undersøgt, hvorvidt man i forbindelse med en digital kundgørelse helt eller delvist kan afskaffe den trykte version af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen. Det må antages, at et opslag i en elektronisk regeldatabase på grund af digitale søgefunktioner vil være tidsbesparende i forhold til opslag i en trykt version. Det er ikke muligt at angive et skøn for, hvor meget opslag i en elektronisk version af reglerne vil lette de administrative byrder. Lettelserne må dog anses for at være minimale. Hvis Søfartsstyrelsen træffer beslutning om, at alle tekniske forskrifter i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen skal kundgøres digitalt, forventes det at kunne betyde en afskaffelse af den trykte version af Meddelelser fra Søfartsstyrelsen inden 2010. 

Status: Digitalisering af hovedregelværkerne blev muligt ved bekendtgørelse af forskrifter udstedt efter lov om sikkerhed til søs nr. 1119 af den 24. oktober 2008, som trådte i kraft den 1. december 2008.

39. Digitalisering af olie-, last- og affaldsjournaler

I MARPOL og i Søfartsstyrelsens regler er der krav om, at skibe skal føre oliejournaler (del 1 og 2) samt last- og affaldsjournaler. Kravet om at føre journaler er afhængig af skibets type, størrelse og antallet af personer om bord. De administrative byrder er ifølge den oprindelige AMVAB måling opgjort til ca. 13,4 mio. kr. for oliejournaler og ca. 8 mio. kr. for affaldsjournaler. Der er allerede gennemført tiltag til at reducere de administrative byrder forbundet med olie- og affaldsjournaler (jf. initiativ nr. 30 og 32). Initiativerne ventes at reducere de administrative byrder med henholdsvis ca. 450.000 kr. og 30.000 kr. (ingen af disse to skøn er verificeret/indarbejdet i AMVAB målingen). De administrative byrder forbundet med at føre lastjournaler er ikke særskilt opgjort. 

En digitalisering af olie-, last- og affaldsjournaler vil ikke fjerne de administrative byrder men må forventes at give en yderligere reduktion af de administrative byrder, idet digitalisering hidtil er blevet vurderet til at reducere de administrative byrder med i størrelsesordenen ca. 15-25 pct. Gennemførelse af forslaget er betinget af, at man internationalt i IMO vil acceptere, at journalerne føres elektronisk, idet der i MARPOL er krav om, at hver enkelt indførsel i journalerne skal underskrives af den ansvarlige person, og at hver udskreven side endvidere skal underskrives af skibets fører. Dvs. forudsætningen er international anerkendelse af elektronisk underskrift herunder eksempelvis digital signatur. Søfartsstyrelsen vil på den baggrund inden den 1. juni 2008 undersøge muligheden for digitalisering.

Status: Digitalisering af olie-, last- og affaldsjournaler forventes igangsat via teknisk forskrift/vejledning ultimo 2010.

40. Analyse af mulighederne for at fritage skibe for indberetning af mønstringsdata

Søfartsstyrelsen vil iværksætte et analysearbejde, hvor det skal undersøges, om det er muligt generelt at afskaffe pligten for skibe til at indberette mønstringsdata til Søfartsstyrelsen. Det undersøges i denne forbindelse, om det er muligt at udarbejde en beskæftigelsesstatistik på et alternativt datagrundlag, og om det er muligt på alternativ vis at kontrollere fartstidsoplysninger ved udstedelse og genudstedelse af sønæringsbeviser. Erhvervets parter vil blive inddraget i overvejelserne om et nyt datagrundlag for beskæftigelsesstatistikken. Analysen ventes afsluttet inden den 1. april 2008. 

Status: Initiativet er gennemført ved ikrafttrædelse af bekendtgørelse nr. 254 af den 17. april 2008 om mønstring af søfarende den 1. maj 2008. Visse grupper af mindre (især bevaringsværdige) skibe fritages for indberetning. Reglerne fokuserer på at gøre på- og afmønstring mere simpel, ligesom indberetning af besætningsoplysninger forenkles.

41. Elektronisk skibsdagbog

Søfartsstyrelsen gennemfører et projekt vedrørende udvikling af en elektronisk skibsdagbog. En stor del af de oplysninger, en navigatør noterer i skibsdagbogen under søvagten, vil automatisk kunne logges til en elektronisk skibsdagbog. Projektet vil fremme sejladssikkerhed og bedre kvaliteten af de oplysninger, der indføres i skibsdagbogen, samt lette de administrative byrder om bord. Initiativet indgår i handlingsplanen om Danmark som Europas førende søfartsnation som pkt. 54. 

Status: Søfartsstyrelsen har ultimo 2008 udviklet en kravspecifikation for en elektronisk skibsdagbog, som er målrettet den mindre skibsfart, men som også vil gælde for elektroniske udgaver af skibsdagbøger. Denne kravspecifikation er i øjeblikket ved at blive kvalificeret.

42. Digitalisering af besætningsfastsættelse

Søfartsstyrelsen gennemfører et projekt, hvor ansøgningsproceduren vedrørende besætningsfastsættelse digitaliseres. I forbindelse hermed arbejdes der på at implementere et interaktivt beslutningsstøttesystem, der kan guide ansøgeren. Projektet vil lette ansøgningsproceduren og gøre det mere tydeligt hvilke faktorer, der indgår i Søfartsstyrelsens vurdering. Gennemførelse af initiativet vurderes at medføre administrative lettelser for erhvervet. Initiativet indgår i handlingsplanen om Danmark som Europas førende søfartsnation som pkt. 50. Projektet ventes, afhængigt af den endelige løsning, afsluttet den 1. maj 2008.

Status: Digitalisering af besætningsfastsættelse afventer it-ressourcer og forventes gennemført ultimo 2009.

43. Adgang til udbetalte feriepenge til udenlandske EU-søfarende

Rederiforeningen for Mindre Skibe har foreslået, at der gives adgang til, at udbetale feriepenge til udenlandske EU-søfarende ved ansættelsesforholdets ophør i overensstemmelse med bestemmelserne i art. 16, jf. anneks "European Agreement on the organisation of working time of seafarers" til rådsdirektiv 1999/63/EC af den 21. juni 1999 vedrørende "the Agreement on the organisation of working time of seafarers concluded by the European Community Shipowners' Association (ECSA) and the Federation of Transport Workers' Unions in the European Union". Det er især i forbindelse med østeuropæiske søfarende, at der opleves øgede administrative byrder, idet man inden landenes optagelse i EU kunne udbetale feriepenge ved ansættelsesforholdets ophør. I dag er disse underlagt samme regler som danske og EU-arbejdstagere, hvilket betyder, at der optjenes feriepenge til udbetaling i næste ferieår. Søfartsstyrelsen vil i første halvår af 2008 undersøge mulighederne for at ændre lovgivningen både i forhold til EU-ret og i forhold til søfartserhvervet i øvrigt.

Status: Der vil ved den forventede udstedelse af bekendtgørelse om ferie for søfarende ultimo 2009 (muligvis med en senere ikrafttrædelsesdato primo 2010 på grund af administration af feriekort) være mulighed for at udbetale feriepenge til ikke danske EU-søfarende ved ansættelsesforholdets ophør.

44. Øget samordning af digitaliserede blanketter mellem Søfartsstyrelsen og SKAT

Danmarks Skibsmæglerforening har foreslået, at der skabes en øget samordning af digitaliserede blanketter mellem Søfartsstyrelsen og SKAT med henblik på at lette erhvervets administrative byrder og fjerne en irritationsbyrde for erhvervet. Forslaget vil blive undersøgt nærmere af Søfartsstyrelsen.

Status: Initiativet er gennemført og digitale FAL-blanketter findes på IMO’s hjemmeside under Facilitation/FAL forms and certificates. Der kan skrives i disse dokumenter, som også accepteres af SKAT.

45. Skibsførers kontrol af gyldige fisketegn

Sammenslutningen af Mindre Erhvervsfartøjer har gjort opmærksom på, at forenklingerne i den nye fiskerilov pålægger skibsførere af mindre skibe at kontrollere gyldige fisketegn, hvilket ifølge sammenslutningen pålægger erhvervet en økonomisk byrde på ca. 700.000 kr. årligt og udgør en betydelig irritationsbyrde. Sammenslutningen ser den nye fiskerilov som et eksempel på, at administrative lettelser i ét ressort - Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri – overfører administrative byrder til erhvervet i regi af et andet ressort – Søfartsstyrelsen. Søfartsstyrelsen vil overbringe sagen til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Status: Initiativet er gennemført ved, at forslaget er sendt til Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, som dog ikke ønsker at ændre skibsførerens pligt til at kontrollere fisketegn af hensyn til fiskeplejen.

46. Afskaffelse af krav om radiodagbogen/elektronisk skibs- og radiodagbog.

Søfartsstyrelsens har udviklet en kravspecifikation for en elektronisk skibsdagbog (pkt. 41). Udarbejdelsen af kravspecifikationen er målrettet den mindre skibsfart, men den vil også være gældende generelt for elektroniske udgaver af skibsdagbøger. Projektet forslås udvidet med radiooplysninger. Der er ikke stor forskel på kravspecifikationen til en skibsdagbog og til en radiodagbog. Det betyder afskaffelse af krav om radiodagbog([5]). Der er internationalt ikke formelt krav om en selvstændig radiodagbog. 

Status: Afskaffelse af krav om radiodagbog er igangsat og forventes afsluttet medio 2010. Udarbejdelse af kravspecifikation vedrørende radiooplysninger indgår i projektet om elektronisk skibsdagbog.

47.  Delegation af anti-fouling certifikater (AFS-certifikater) til klassen.

I dag anmoder rederen sit klasseselskab om at lave det administrative arbejde og udstede et document of compliance (DOC). Derefter indsender rederen dokumentet til By- og Landskabsstyrelsen, hvorefter han får et AFS- certifikat ([6]). Ved at Søfartsstyrelsen formidler delegation af området til klassen, spares rederen for dobbelt sagsbehandling ved kun at være i kontakt med klassen. Udstedelse af AFS-certifikatet bliver en del af de certifikater, som klassen alligevel udsteder i forbindelse med syn hvert 5. år af bl.a. skibets bundmaling. 

Status: Delegation af AFS-certifikater forventes gennemført ultimo 2009.

48. Afskaffelse af krav om ændring af kendingsbogstaver på skibe ved skift mellem registre.

I dag kræves ved et skift fra DAS til DIS eller den anden vej, at et to-tal tilføjes/fjernes skibets kendingsbogstaver ([7]). Kendingsbogstaver tildeles af Søfartsstyrelsen, Skibsregistret, når et skib anmeldes til registrering ([8]). Bogstaverne tjener som identifikation og radiokaldesignal og skal indhugges i skibets konstruktion. Forslaget er at afskaffe krav om ændring af kendingsbogstaver ved skift mellem registre. Argumentet er, at skibene sparer et radiosyn, ændring af certifikater og indhugning af tal.

Status: Forslaget vil kræve en lovændring af DIS-loven

3.5. Lovområder hvor der ikke umiddelbart påtænkes iværksat konkrete lettelsesforslag

Som led i screeningsprocessen er fundet en række informationskrav, som ifølge de gennemførte AMVAB-målinger pålægger erhvervet administrative byrder. Som led i drøftelserne i byrdekomitéen har erhvervet imidlertid ikke peget på disse områder eller udtrykt ønske om, at der iværksættes initiativer med henblik på at reducere de administrative byrder for erhvervet. De nævnte lovområder er udvalgt på baggrund af, at de udgør nogle af de administrativt tungeste områder på Søfartsstyrelsens område, inden for hvilke der ikke allerede er påtænkt iværksættelse af nye initiativer med henblik på at lette erhvervets administrative byrder.

For at sikre havnearbejdere og andre mod ulykker, når det tunge gods håndteres med mekaniske hjælpemidler, er der fastsat et krav om, at afskiberen skal påføre gods med en vægt over 1 ton vægtangivelse. Kravet sikrer også, at føreren kan beregne skibets nedlastning og stabilitet inden afgang fra havn, hvilket forudsætter kendskab til godsets vægt og placering om bord. Denne forpligtelse fremgår af en international konvention. Hvis Danmark udtræder af konventionen og ophæver kravet, vil tungt gods, der hidrører fra Danmark, ikke være mærket med vægtangivelse. Det vil medføre risiko for ulykker i forbindelse med overbelastning af hejsemidler, som godset lastes og losses med. Skibsføreren skal, ifølge søfartslovgivningen, altid kende vægten af lasten, der placeres om bord, for at kunne beregne skibets stabilitet. Hvis reglerne afskaffes, vil skibets besætning selv skulle veje godset inden det kommer om bord, idet det forlanges, at gods der transporteres mellem lande, der har tiltrådt konventionen, er mærket med vægtangivelse i overensstemmelse med konventionens krav. Danske skibe, der medfører umærket dansk gods til udlandet, vil blive påført pligt til at mærke godset med vægtangivelse, såfremt godset skal videre ad søvejen. Da alle transportmidler i den multimodale transportkæde har begrænset kapacitet, skal vægten af tungt gods, der transporteres med andre transportformer, også mærkes. De administrative byrder er ifølge AMVAB-målingen opgjort til ca. 5,3 mio. kr.

Ophævelse af pligt til oplysning om mønstringer og øvelser

Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS) kræver, at oplysning om mønstring og øvelser, herunder ufuldstændige øvelser, registreres. Øvelser holdes en gang månedligt i lastskibe og en gang ugentligt i passagerskibe. Endvidere skal det sikres at hvert besætningsmedlem i passagerskibe deltager i en øvelse hver kalendermåned. Registreringen består i at skrive få linier i skibsdagbogen eller en særlig journal udgivet på Danmarks Rederiforenings foranledning. Oplysningerne skal give mulighed for kontrol med, at øvelserne afholdes. Oplysningerne skal også gøre det muligt at føre regnskab med, hvilke redningsmidler og hvilket brandslukningsudstyr, der har været afprøvet, så man ved de forskellige øvelser over en periode får afprøvet alt udstyr. De to passagerskibsulykker, Scandinavian Star og Estonia, har skabt særlig fokus på afholdelse af øvelser. Hvis man skal undgå de administrative byrder ved den nævnte registrering, må Danmark enten udtræde af den internationale konvention eller i IMO arbejde for, at bestemmelsen udgår af konventionen. Førstnævnte mulighed er udelukket, idet ingen stat kan drive international kvalitetsskibsfart uden at have tiltrådt konventionen. At arbejde for at slette bestemmelsen i SOLAS, vil være til skade for sikkerheden og Danmarks omdømme som en nation kendetegnet ved kvalitetsskibsfart. De administrative byrder er ifølge AMVAB-målingen opgjort til ca. 10 mio. kr.

Dokumentation af månedligt eftersyn af redningsmidler

Den internationale konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS) kræver, at alle skibe mindst en gang om måneden skal kontrollere, at redningsmidler er på plads og klar til brug. Eftersynet skal registreres. Formålet med registreringen er at give rederiet, flagstaten og havnestater mulighed for at kontrollere, at eftersynet er foretaget. Registreringen består i, at indføre f.eks.: ”I dag er redningsmidlerne efterset, fundet på plads og i orden.” i skibsdagbogen eller en særlig journal, udgivet på Danmarks Rederiforenings foranledning. Såfremt danske skibe ikke skal registrere eftersynet, må Danmark enten udtræde af konventionen eller i IMO arbejde for, at bestemmelsen udgår af konventionen. Førstnævnte mulighed er udelukket, idet ingen stat kan drive international kvalitetsskibsfart uden at have tiltrådt konventionen. At arbejde for at slette bestemmelsen i SOLAS, vil være til skade for sikkerheden og Danmarks omdømme som nation for kvalitetsskibsfart. De administrative byrder er ifølge AMVAB-målingen opgjort til ca. 6,2 mio. kr. årligt.

Ophævelse/ændring af hviletidsregistreringen

De internationale regler om hviletidsregistrering stammer fra en international konvention og et dertil svarende EU-direktiv. Reglerne udgør implementering af en aftale, der er indgået mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan. Hvis Danmark skal frigøres fra konventionen og direktivet, så kræves både opsigelse af konventionen og indgåelse af en ny aftale mellem arbejdsmarkedets parter på EU-plan, ligesom Danmark vil være afskåret fra at tiltræde ILO-konventionen om søfarendes arbejds- og levevilkår og den kommende revision af STCW-konventionen. De samlede administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 13,4 mio. kr. årligt.

Afskaffelse af regler om dokumentation af resultater af opholdsrumsinspektioner

Gennemførelse og rapportering af regelmæssige inspektioner af skibsmandskabets opholdsrum er et internationalt krav. Fjernelse eller reduktion af rapporteringsforpligtelsen vil således forudsætte en ændring af internationale konventioner, hvilket reelt ikke er muligt for så forholdsvis afgrænset en problemstilling. Desuden vil det i givet fald forudsætte enighed mellem Søfartsstyrelsens samt arbejdstager- og arbejdsgiverorganisationer. Inspektionerne anses at være relevante af hensyn til sikkerhed (fx i forbindelse med at tilse, at flugtveje er fri for passage, at der ikke ophobes brandbare materialer mv.) og sundhed (fx sikre god hygiejne) om bord i skibene. Rapporteringen er en naturlig forlængelse af inspektionerne, og en evt. udeladelse af rapporteringen kan få en uønsket effekt på besætningernes motivation for at inspicere regelmæssigt og struktureret. Rapporteringen, som typisk udføres i tjeklister, udgør kun en beskeden del af den tid, der samlet medgår til inspektion og rapportering. De administrative byrder er opgjort til ca. 3,9 mio. kr. årligt.

Ophævelse af krav om affaldsjournaler

Alle skibe med en bruttotonnage på 400 og derover og alle skibe, som er godkendt til at befordre 15 personer eller flere, og som besejler danske havne eller terminaler, skal være forsynet med en affaldsjournal ifølge gældende internationale konventioner på området. Dette er en praktisk løsning til at føre et minimum af kontrol med skibes affaldshåndtering og for at undgå af affald forurener havene. De administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 8 mio. kr. årligt.

Ophævelse af muligheden for at udøve egenkontrol i stedet for syn

Egenkontrol med efterfølgende elektronisk rapportering kan under visse forudsætninger erstatte hvert andet af Søfartsstyrelsens syn. Tiltaget er indført med henblik på at gennemføre regeringens noget-for-noget strategi, og en evt. fjernelse af denne mulighed (”administrative byrde”) vil være i modstrid med noget-for-noget strategien. De administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 9 mio. kr. årligt.

Afskaffelse af det danske krav om båd- og brandruller (dvs. beredskabsplaner for brand- og redningsauktioner)

Båd- og brandruller er skibenes egen beskrivelse af den beredskabsplan, der skal følges ved brand- og redningsaktioner. Kravet er et dansk krav, som principielt kan afskaffes eller søges internationaliseret. Søfartsstyrelsen anvender imidlertid informationerne i rullerne til at fastsætte bemandingen om bord. En afskaffelse af godkendelsen vil derfor medføre, at Søfartsstyrelsen ikke længere vil have forudgående indseende med det operative beredskab i passagerskibe. Efter en drøftelse af initiativet med erhvervet i komitéen til reduktion af de administrative byrder og i lyset af tidligere passagerskibsulykker, som Scandinavian Star og Estonia, blev det på den baggrund besluttet ikke at ændre gældende regler om beredskabsplaner for brand- og redningsauktioner ud fra hensynet om sikkerhed til søs. De administrative byrder er i AMVAB-målingen opgjort til ca. 1 mio. kr. årligt.

Afskaffelse af dokumentation for transport af farlige stoffer til søs

Oplysningen om den rigtige tekniske betegnelse på farlige stoffer er vigtig for sikkert at kunne identificere stoffet, således at det kan pakkes og stuves forsvarligt om bord. Det handler fx om at farlige stoffer kan reagere med hinanden, hvis de stuves sammen, at stoffer skal pakkes i den rigtige emballagetype og i en forsvarlig mængde. Der kan også være krav om, hvor på skibet det farlige stof må lastes fx for at sikre ventilation under transporten, at stoffer der ikke tåler varme placeres væk fra varmekilder og at stoffer, der har en giftvirkning på mennesker, placeres langt væk fra apteringen mv. Uheld med farlige stoffer kan have meget store konsekvenser og i værste fald kan skibet gå ned med last og mandskab med meget store menneskelige og økonomiske konsekvenser. I forbindelse med forurening har reglerne desuden en vigtig funktion, idet kendskab til navn og om stoffet forurener havmiljøet kan bruges i forbindelse med forebyggende foranstaltninger for at undgå spild og miljøkatastrofer. Skulle ulykken alligevel ske, ved man, hvad man har med at gøre og har mulighed for at fjerne forureningen på den rigtige måde. Dette skal holdes op mod informationsudgiften og den administrative byrde. Et ekspertudvalg i regi af FN har udarbejdet de gældende internationale regler, og reglerne er en del af et fælles system for alle transportformer (vej, jernbane, fly og skib), der løbende bliver harmoniseret med de internationale regler for søfart i IMO regi. Danmark er ikke repræsenteret i dette ekspert fora. Dertil kommer, at de danske rederier skal konkurrere på kvalitetsskibsfart - ikke på at sejle med farligt emballeret gods i skibe, der ikke er indrettet og udstyret, så sejladsen er forsvarlig for besætningens sikkerhed, skibets sikkerhed og for at lasten kan bringes sikkert frem. De administrative byrder er ifølge AMVAB-målingen opgjort til ca. 11 mio. kr. årligt.

3.6. Igangværende og kommende initiativer i IMO/ILO, EU mv.

De kommende år vil Søfartsstyrelsen skulle implementere en række EU-retsakter og IMO-konventioner i dansk ret. Forhandlingerne pågår løbende, og det konkrete indhold af kommende regelændringer kendes derfor ikke endnu.

De kommende år vil Søfartsstyrelsen skulle implementere en række EU-retsakter og IMO-konventioner i dansk ret. Forhandlingerne pågår løbende, og det konkrete indhold af kommende regelændringer kendes derfor ikke endnu. 

Idet hovedparten af søfartserhvervets regler har international oprindelse, må det forventes, at der kan blive implementeret internationale regler, som kan få administrative konsekvenser for erhvervet. 

I forbindelse med de pågående og kommende internationale forhandlinger i regi af EU og IMO/ILO, vil Søfartsstyrelsen imidlertid så vidt, det er muligt, arbejde for at lette erhvervets administrative omkostninger og undgå at nye byrder pålægges erhvervet. Arbejdet vil ske inden for rammerne af kvalitetsskibsfart, og arbejdet med administrative lettelser skal ikke føre til, at der gås på kompromis med sikkerheden.

4. Vurdering af muligheden for at nå 25 pct. målsætningen i 2010

Erhvervets administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens område, svarende til ca. 210 mio. kr. årligt i 2004, vedrører helt overvejende reguleringer af international oprindelse som en naturlig følge af søfartserhvervets globale karakter. Ifølge regeringens overordnede målsætning skal de administrative byrder reduceres med op til 25 pct. inden 2010.

Erhvervets administrative omkostninger på Søfartsstyrelsens område, svarende til ca. 210 mio. kr. årligt i 2004, vedrører helt overvejende reguleringer af international oprindelse som en naturlig følge af søfartserhvervets globale karakter. Ifølge regeringens overordnede målsætning skal de administrative byrder reduceres med op til 25 pct. inden 2010. 

På nuværende tidspunkt har Søfartsstyrelsens arbejde udmøntet sig i en række initiativer, som iværksættes dels med henblik på implementering på kort sigt, dvs. 2005/06, dels med henblik på at blive undersøgt nærmere i samarbejde med erhvervet. Hvis sidstnævnte initiativer findes forsvarlige og egnede til gennemførelse, vil de blive iværksat tidligst muligt og forventes dermed at ville kunne lette de administrative byrder så vidt muligt inden 2010. Søfartsstyrelsen arbejder for på kort sigt, dvs. i 2005/06, at opnå en lettelse af de administrative byrder på i størrelsesordenen ca. 11 mio. kr. På lidt længere sigt med en forventet effekt inden 2010 arbejder Søfartsstyrelsen for at opnå yderligere administrative lettelser på ca. 20 mio. kr.

På dette grundlag er det Søfartsstyrelsens målsætning at reducere søfartserhvervets administrative byrder med i størrelsesordenen ca. 31 mio. kr., svarende til ca. 10 pct. af de administrative byrder inden 2010. Dette skøn er forbundet med betydelig usikkerhed på nuværende tidspunkt, ligesom det forudsætter, at der i perioden frem til 2010 ikke opstår nye administrative byrder for erhvervet som følge af ny lovgivning. Dertil kommer, at hvert af de bagvedliggende skøn, som ligger til grund for de enkelte initiativer på nuværende tidspunkt bygger på en ganske betydelig usikkerhed. Følgende iværksatte initiativer indgår i Søfartsstyrelsens skøn:

Ovennævnte initiativer til lettelse af de administrative byrder er mere omfattende end resultaterne af de hidtidige drøftelser med Søfartsstyrelsens komité til reduktion af søfartserhvervets administrative byrder. Udover ovennævnte administrative lettelser kan der evt. blive tale om yderligere lettelser som følge af de iværksatte initiativer, som er nævnt i afsnit 3.4., og som kan få effekt, hvis de besluttes implementeret, men hvortil det på nuværende tidspunkt er for tidligt at fastsætte et skøn.

Denne reduktion af de administrative byrder skal ses på baggrund af skibsfartens karakteristika (mobile produktionsenheder, der opererer globalt og uden for myndighedernes rækkevidde), gør det endvidere nødvendigt at opretholde et relativt højt niveau for informations- og dokumentationsforpligtelser, også med hensyn til at sikre fremmede myndigheders kontrol af fx hviletid. Disse forhold gør, at informationsforpligtelserne på søfartsområdet i stort omfang er en del af den daglige drift om bord og i det væsentligste tilgodeser hensynet om sundhed, sikkerhed og miljø på havet, ligesom reglerne i kraft af sin internationale karakter sætter en global ramme for alle redere i form af ens konkurrencevilkår. 

For Danmark er sikkerhed i reguleringen et meget væsentligt element. Åbning af konventioner for at justere administrative bestemmelser er en vanskelig sag, der samtidig kan skabe flere års usikkerhed om gældende og nye regler. Det vil samtidig være et alvorligt problem for dansk kvalitetsskibsfart og Danmarks internationale omdømme, hvis Danmark, uden at skelne til de sikkerhedsmæssige eller miljømæssige begrundelser, foreslår afskaffelse af regler, som fører frem til, at Danmark kommer til at optræde på linie med bekvemmelighedsflagstater, som vi ikke normalt sammenligner os med, og som går imod registrerings- og meldepligter i den internationale regulering, som skal bidrage til at fastholde et højt niveau og lige konkurrencevilkår for verdens skibe. 

På dette grundlag vil Søfartsstyrelsen i det internationale arbejde, så vidt det er muligt, arbejde for at lette erhvervets administrative omkostninger og undgå at nye byrder pålægges erhvervet. Arbejdet vil ske inden for rammerne af kvalitetsskibsfart, og arbejdet med administrative lettelser skal ikke føre til, at der gås på kompromis med sikkerheden.

5. Organisering af den fremtidige indsats

Søfartsstyrelsen vil i forbindelse med implementering af såvel allerede iværksatte som påtænkte fremtidige initiativer fortsat være i løbende dialog med erhvervet med henblik på at trimme Søfartsstyrelsens regelsæt. P.t. er det ikke endeligt taget stilling til, hvorvidt Søfartsstyrelsens komité til reduktion af erhvervets administrative byrder vil fortsætte i 2006, men det videre arbejde påtænkes gennemført i samarbejde hermed.

Den aktuelle status for forenklingsindsatsen i forbindelse med revision af adm. let handlingsplanen i 2009 er kort beskrevet i bilag 1.

Bilag 1. Status for implementering af den reviderede adm. let handlingsplan 2009

Der er i oktober 2009 foretaget en revision af den reviderede adm. let handlingsplan fra den 17. august 2007.

[1] Erhvervs- og Selskabsstyrelsen besluttede i forbindelse med AMVAB-opdateringen fra maj 2006, at dele af pligterne i Søloven, som kan fraviges mellem parterne, udgik. Det korrekte tal for Søfartsstyrelsens basis er ca. 197 mio. kr.

[2] I den opdaterede AMVAB-måling for 2005 vil Sølovens § 382 udgå, da denne drejer sig om konnossementer. Desuden vil Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B kapitel XI-2 Regel 9.23 udgå, da der er tale om gengivelse af en international regel, der nu figurerer som en EU-forordning, og derfor ligeledes bliver taget ud af målingen."

[3] På baggrund af drøftelser med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og en grundig gennemgang af tallene, forudsættes nulpunktsmålingen på Søfartsstyrelsens område reduceret med et mindre beløb i forbindelse med opdatering af AMVAB-målingen for 2005.

[4] Paris MOU er et fælles havnestatskontrolsamarbejde og –system blandt de europæiske lande og Rusland vedrørende inspektion af fremmede skibe.

([5])Krav om radiodagbog er hjemlet i Meddelelser B regel IV/17 og i bekendtgørelse nr. 978 af 20.7.2007 om skibs- og radiodagbøger.

([6]) I dag udsteder By- og Landskabsstyrelsen AFS-certifikater til alle skibe i DIS (537 skibe) samt et antal passagerskibe i henhold til bekendtgørelse.nr. 909 af 09/09/2008.

([7]) DIS-loven § 8.

([8]) Sølovens § 4.