|
|
Hvorfor er Arktis på dagsordenen?
Hvorfor sætter vi fokus på sejladssikkerheden i grønlandske og arktiske farvande?
Skibstrafikken i farvandene omkring Grønland er stigende. Klimaforandringerne i Arktis har medført en tilbagetrækning af isen særligt i sommerhalvåret. Det giver en stigende interesse for at besøge områder i Grønland med krydstogtskibe – områder som for få år siden ikke var mulige at besejle som følge is. Samtidig har priserne på råstoffer og ikke mindst en langsigtet forventning om mangel på olie og naturgas øget interessen for at kunne udnytte de ressourcer, som findes i de arktiske egne. Isens tilbagetrækning åbner også mulighed for nye skibsruter gennem nordøst- og nordvestpassagen giver markante besparelser i afstanden ved søtransport af varer mellem Europa og Asien. De seneste prognoser for klimaforandringer tyder på, at det vil være muligt at besejle de nye ruter i sommermånederne i løbet af få år. Uanset klimaforandringerne vil de arktiske farvande imidlertid stadig være udsat for vejrforhold, der stiller særlige krav til de skibe, der sejler i disse områder. Tilstedeværelsen af is, lave temperaturer og ekstremt vejr vil fortsat være en del af de forhold, som der skal tages hensyn til.
Selvom det er vanskeligt at give et præcist bud på udviklingen af klimaet i Arktis, er det Søfartsstyrelsens vurdering, at vi i de kommende år vil se en stigende skibstrafik i form af handelsskibe til og fra Grønland men også skibe, der vil begynde at benytte de nye arktiske sejlruter. Særligt for krydstogtskibe må de forventes at udforske nye områder, hvis isforholdene tillader det.
Det giver nogle nye udfordringer. Der er blandt andet fokus på beredskabet til eftersøgning og redning ved skibsulykker. Det er Forsvarsministeriet, som har det overordnede ansvar for eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland. Den daglige operative ledelse af eftersøgnings- og redningstjenesten i Grønland varetages af Grønlands Kommando, Flyveredningscentralen i Kangerlussuaq (Søndre Strømfjord) og Politimesteren i Grønland.
Grønlands kystlinie er på ca. 44.000 kilometer og er ligesom i andre arktiske lander tyndt befolket og der er en begrænset infrastruktur til rådighed.
Det er derfor afgørende, at der sættes ind med forebyggende initiativer. Ikke mindst for krydstogtskibe, som sejler med mange passagerer er det nødvendigt at indføre forebyggende initiativer. For krydstogtskibe anbefaler Søfartsstyrelsen, at skibene sejler parvis så de kan komme hinanden til undsætning i tilfælde af en ulykke. Skibe er pålagt at gå til undsætning tilfælde af en nødsituation.
For at styrke sikkerheden for sejlads i grønlandske farvande har Søfartsstyrelsen udstedt en teknisk forskrift om sejlads i Grønlandsk farvand. Disse regler finder imidlertid kun anvendelse ved kystnær sejlads i Grønlandsk farvand. For sejlads længere fra kysten skal der gennemføres internationale regler gennem den internationale søfartsorganisation IMO. Derfor har Danmark sammen med USA, Norge og en række andre lande stillet forslag om, at udarbejde internationale obligatoriske sikkerhedsregler for sejlads i Arktis.
Sejladssikkerheden er også sat på dagsorden i Arktisk Råd, hvor Danmark har formandskabet i 2009-2011.
|
|
|