|
Regler for udenlandske skibe
Spiritusreglerne gælder også for udenlandske skibe i dansk farvand. I de indre danske farvande (f.eks. havne og fjorde) har danske myndigheder fuld adgang til at håndhæve reglerne over for udenlandske skibe. I det ydre danske farvand kan der efter international ret ikke foretages stikprøvekontrol på udenlandske skibe, som sejler i uskadelig passage igennem danske farvande. Det betyder, at danske myndigheder ikke kan afbryde et udenlandsk skibs passage gennem Storebælt og Øresund for at tage spiritusprøver, hvis skibet ellers ”opfører sig normalt”. Men skibet kan standses, hvis sejladsen konkret giver anledning til fare – f.eks. hvis skibet sejler på en slingrende kurs, støder på grund eller lignende.
|