|
Spørgsmål og svar om omskoling af fiskeskippere til handelsflåden
Kan jeg sejle som kaptajn på et handelsskib, umiddelbart efter at jeg har gennemgået et omskolingsforløb, hvis jeg har et sønæringsbevis som fiskeskipper?
Er det nødvendigt at sejle med uddannelsesbog i praktikperioden?
Hvordan skal jeg dokumentere min fartstid fra fiskeriflåden?
Skal jeg ansøge Søfartsstyrelsen for at kunne deltage i omskolingsforløbet?
Hvad betyder det, at man sejler som overtallig styrmand?
Hvordan defineres længden på et fiskeskib (i forhold til sønæringsrettigheder)?
Hvorfor er det vigtigt at fiskeskibet er over 15 meter i længde?
Hvis min fartstid ikke er registreret i min søfartsbog, hvordan kan jeg dokumentere den?
Kan jeg sejle som kaptajn på et handelsskib, umiddelbart efter at jeg har gennemgået et omskolingsforløb, hvis jeg har et sønæringsbevis som fiskeskipper?
Svar: Nej, det første sønæringsbevis man får udstedt efter et om er enten et styrmand af 3. grad eller et styrmand af 4.grad. Med disse beviser kan man maksimalt sejle som overstyrmand eller enestyrmand.
Er det nødvendigt at sejle med uddannelsesbog i praktikperioden?
Svar: Ja, uddannelsesbogen er obligatorisk. Det er dog ikke nødvendigt at sejle med uddannelsesbog, hvis du gerne vil have et duelighedsbevis i sejlads eller et bedstemandsbevis i handelsflåden, eller hvis du sejler som skibsassistent for at erhverve et bevis som styrmand af 4. grad.
Hvordan skal jeg dokumentere min fartstid fra fiskeriflåden?
Svar: Fartstid kan dokumenteres f. eks ved hjælp af en søfartsbog, hyrekontrakter eller fartstidserklæringer. Husk at man ikke kan erklære sin egen fartstid, heller ikke i søfartsbogen.
Hvis du er kaptajn på dit eget skib kan du bruge en revisor erklæring eller en fartstidserklæring underskrevet af den lokale fiskeriforening – klik her.
Skal jeg ansøge Søfartsstyrelsen for at kunne deltage i omskolingsforløbet?
Svar: Nej, du skal kontakte en skipper- eller navigationsskole.
Hvad betyder det, at man sejler som overtallig styrmand?
Svar: Det betyder, at du er om bord som et ekstra besætningsmedlem. Som overtallig styrmand må du ikke gå selvstændig brovagt, da du ikke har et sønæringsbevis til handelsflåden.
Hvordan defineres længden på et fiskeskib (i forhold til sønæringsrettigheder)?
Svar: Længden er ikke "Længden Over Alt". Længden er defineret som 96 % af den totale længde på en vandlinie ved 85 % af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinine (L-længden), eller længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinie (PP længden), hvis denne længde er den største. Du kan finde længden på skibets målebrev.
Hvorfor er det vigtigt at fiskeskibet er over 15 meter i længde?
Svar: Uddannelse i handelsflåden er reguleret via en international konvention (STCW), hvori minimumskravene til uddannelse til søfarende i handelsflåden er anført. Disse minimumskrav skal man opfylde, før man kan mønstre på et handelsskib, og man skal derfor som fisker også opfylde disse krav. Udannelse til fiskeriflåden er ikke reguleret internationalt på samme måde, som den er i handelsflåden.
Fartstid på lastskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover medtælles til sønæringsbeviser til handelsskibe. Det er også ved denne grænse, at der er certifikatkrav og dermed uddannelseskrav som træder i kraft. Dette princip er forsøgt overført til fiskeriflåden. Ved grænsen 15 meter eller derover i længde på fiskeskibe træder der ligeledes certifikat og uddannelseskrav i kraft. Søfartsstyrelsen opfatter derfor denne grænse på 15 meter eller derover i længde for fiskeskibe, som ækvivalerende med lastskibe med en bruttotonnage på 20 eller derover. Det er derfor, at Søfartsstyrelsen kun medtæller fartstid på fiskeskibe på 15 meter eller derover i længde, som kompetencegivende i forhold til et sønæringsbevis til handelsflåden.
Hvis min fartstid ikke er registreret i min søfartsbog, hvordan kan jeg dokumentere den?
Du skal bruge en fartstidserklæring underskrevet af din skibsfører, havnevæsen, fiskeforening eller rederiet – klik her
|