Økonomiske rammevilkår 

Dansk Internationalt Skibsregister (DIS) udgør sammen med tonnageskatteordningen og den særlige skatteordning for søfarende hovedelementerne i de rammevilkår, der skal sikre den danske handelsflådes internationale konkurrenceevne.

De danske skatteordninger baserer sig på EU’s retningslinjer for statsstøtte til søtransport.* Retningslinjerne har til formål at sikre den danske og europæiske flådes internationale konkurrencedygtighed og at sikre bevarelsen og udviklingen af de nødvendige maritime kompetencer, som hele den maritime klynge er afhængig af.

Gode rammevilkår medvirker til at bibeholde en handelsflåde under dansk flag samt de maritime kompetencer, der følger heraf. Uden skibene ville det ikke have været muligt for Danmark at bibeholde den maritime klynge. Mens ca. 12-14.000 personer arbejder om bord på skibene, arbejder ca. 80.000 personer i hele den maritime klynge (ca. 6% af den private arbejdsstyrke i Denmark). Indtægterne fra landbaserede arbejdstagere i rederierne er over gennemsnittet.

DIS-skatteordningen 

DIS-skatteordningen giver danske redere mulighed for at begrænse deres bemandingsomkostninger til et internationalt konkurrencedygtigt niveau idet de søfarendes løn undtages for skat og derfor kan udbetales som nettolønninger. På verdensmarkedet er bemandingsomkostninger en af de få udgifter, som adskiller sig fra flagstat til flagstat, og de udgør derfor et vigtigt konkurrenceparameter.

På skibe i DIS er der en høj procentvis andel af danske søfarende. Lov om Dansk Internationalt Skibsregister åbner mulighed for, at også personer, der efter EU-retten anses for at have bopæl i Danmark, sidestilles med personer, som har dansk bopæl, og dermed kan være omfattet af overenskomster, der er indgået med danske fagforeninger. Bestemmelser om hviletid, ferie osv. skal være i overensstemmelse med dansk lov uanset den søfarendes nationalitet eller bopæl.

Tonnageskatteordningen 

Grundlaget for beskatning af den del af indkomsten i et rederi, der kan beskattes efter tonnageskatteordningen, er ikke indtægt minus udgift, men derimod størrelsen af den tonnage, som er omfattet af ordningen. Tonnageskatteordningen sikrer en forudsigelighed i skattebetalingen både for erhvervet og for staten.

Den skattepligtige indkomst beregnes efter nedenstående skala pr. 100 nettoton (NT) pr. påbegyndt døgn, uanset om de enkelte skibe er i drift eller ej. Skalaen svarer til niveauet i andre landes tonnageskatteordninger.

1. Til og med 1.000 NT – 8,97 kr. pr. 100 NT

2. Fra 1.001 NT til og med 10.000 NT – 6,44 kr. pr. 100 NT

3. Fra 10.001 NT til og med 25.000 NT – 3,85 kr. pr. 100 NT

4. Mere end 25.000 NT – 2,53 kr. pr. 100 NT

Det beløb, der herved fremkommer ved anvendelsen af denne skala, udgør rederiets skattepligtige indkomst af den del af rederiets virksomhed, der er omfattet af tonnageskatteordningen. Denne indkomst beskattes med selskabsskattesatsen (pt. 25 pct.).

Internationalt arbejde 

I EU arbejder Søfartsstyrelsen for, at rammebetingelserne for at drive skibsfart under dansk flag vedbliver at være tidssvarende i forhold til de globale markedsvilkår og på tilfredsstillende måde bidrager til at sikre den europæiske flådes globale konkurrencedygtighed og til at sikre de nødvendige maritime kompetencer.

Styrelsen arbejder samtidig for, at EU’s principper om fri og fair konkurrence implementeres således, at den europæiske søfartsindustri har klarhed om og mulighed for at omstille sig til ændringer i de økonomiske rammevilkår. Det kan konkret dreje sig om, hvordan rederierne kan samarbejde f.eks. om store terminalprojekter og udveksle information uden at begrænse konkurrencen.

Se også afsnittet om Søfartsstyrelsens arbejde for åben og uindskrænket adgang til de globale transportmarkeder