Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideRegler og loveSport til søsRetningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik

Retningslinjer for svømning i farvand med skibstrafik 

Det kan være risikofyldt at svømme, hvor der er skibstrafik. Skibe kan vanskeligt se svømmere i vandet, og pludselige undvigemanøvrer kan øge risikoen for kollision, påsejling eller grundstødning. 

Skal du have tilladelse eller ej?
Hvis du selv skal svømme i vores farvande, eller hvis du skal arrangere svømning for flere, skal du normalt ikke søge om tilladelse hos Søfartsstyrelsen, med mindre arrangementet er af et omfang, som kan påvirke sejladssikkerheden eller den frie sejlads. Søfartsstyrelsen (cmr@dma.dk) vil da vurdere sagen og skibsfarten vil blive orienteret gennem Efterretninger for Søfarende (EfS).

Svømning på søterritoriet må ikke være til gene for skibes sikre sejlads.

Svømning i skibstrafikruter, sejlrender, havneindløb, fylinjer og lignende bør undgås.

Vi opretter sjældent særlige svømmeområder
Hvis du vil arrangere en svømning, skal du først og fremmest være opmærksom på, at Søfartsstyrelsen normalt ikke laver restriktioner for den frie sejlads. Normalt vil der altså ikke kunne oprettes områder med forbud mod sejlads af hensyn til svømninger.
 
Afmærkning
Evt. afmærkning sker efter godkendelse hos Søfartsstyrelsens.

Svømmere ses vanskeligt
Du skal være klar over, at svømmere er meget svære at se i vandet fra et skib. Større skibe må i et snævert farvand ikke bringes i en situation, hvor de pludselig skal foretage undvigemanøvrer i forhold til svømmere.

Advisering af skibsfarten
Ved svømning til søs i trafikeret farvand, fremsendes der oplysninger om arrangementet som udgangspunkt senest 6 uger i forvejen til Søfartsstyrelsen om hvor, hvornår, hvem, hvor mange og rute mv., så skibsfarten kan blive informeret i god tid.

Retningslinjer for planlægningen af svømning i vore farvande

Svømning uden for danske farvande

Hvis arrangementet starter eller slutter uden for Danmark, bør du forhøre dig om det pågældende lands regler.

Trafiksepareringssystemer
Svømning i et trafiksepareringssystem og dybvandsruter som indtegnet i søkortet er forbudt.
Søfartsstyrelsen kan af hensyn til sejladssikkerheden ikke acceptere, at der gennemføres svømninger der krydser trafiksepareringssystemer, eller som er nærmere end 1 sømil fra enderne af et trafiksepareringssystem på dansk søterritorium, dette gælder også for dybvandsruter.

Skibstrafiktjeneste (VTS) områder
Hvis et svømme arrangement er inden for et VTS område, samarbejdes med VTS om arrangementet af hensyn til sejladssikkerheden. (VTS sundet: +46 4020 4317 begin_of_the_skype_highlighting            +46 4020 4317      end_of_the_skype_highlighting / contact@soundvts.org  - VTS Storebælt: +45 5837 6868 begin_of_the_skype_highlighting            +45 5837 6868      end_of_the_skype_highlightingbeltrep@sok.dk .

Krydsning af skibsruter
Hvis der krydses trafikruter, sejlrender eller havneløb, skal dette foregå vinkelret på sejlretningen, så svømmerne hurtigst muligt passerer. Hvis det er inden for et VTS-område bør passagen foregå i samråd med VTS. Se ovenfor.

Aflysning eller ændringer
Meddel hurtigst muligt til evt. VTS og til Søfartsstyrelsen, hvis arrangementet skulle blive aflyst eller afbrudt.

Gennemfør kun i klart vejr
Hvor der er skibstrafik, bør du kun svømme om dagen og i klart vejr.

Vind, strøm og vejr
Undersøg forhold omkring vejr og strøm inden start (for eksempel gennem Meteorologisk Instituts hjemmeside www.dmi.dk).

Ledsagefartøjer
Sørg for, at der til enhver tid er kapacitet i ledsagefartøjerne til at kunne tage alle svømmere om bord, hvis det bliver nødvendigt af hensyn til skibstrafik eller svømmere.

Skab overblik
Overblik over området er vigtigt. Da det ikke kan forventes, at andre skibe vil vise særlige hensyn over for deltagerne i arrangementet, bør du sørge for at ledsagebådene hele tiden sikrer sig et samlet overblik over situationen i området, herunder skibe der sejler ud og ind af havne.

Svømmere kan komme i nød. Ledsagefartøjer bør hele tiden være klar til at kunne tage svømmerne om bord og foretage afhjælpende foranstaltninger, hvis der skulle opstå farlige situationer med skibe, der sejler i områderne eller svømmerne kommer i vanskeligheder.

Bliv hos svømmerne
Efterlad ikke svømmere, hvor der er skibstrafik, uden en ledsagebåd stadig er til stede.

Unge under 18
Unge under 18 år bør have forældrenes tilladelse til at deltage.

Orienter om arrangementet
Orienter myndigheder såsom brovagter, VTS, havnemyndigheder, politi, lodser og lignende i nærheden af området for arrangementets afvikling.

 


Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven


Kontakt

Maritim regulering og besætning
Anders Viborg Kristensen
Tlf: 39174437
E-mail: AVK@dma.dk