Til forsiden

Du er her: Skip Navigation LinksForsideOm osRåd og nævnAnkenævnet for søfartsforhold



Ankenævnet for søfartsforhold 

Ankenævnet for Søfartsforhold

Ankenævnet for Søfartsforhold er nedsat i henhold til § 21 i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 654 af 15. juni 2010 med senere ændringer.

Ankenævnets forretningsorden findes i bekendtgørelse nr. 439 af 6. juni 2005 om Ankenævnet for Søfartsforhold I forretningsorden kan ses hvilke organisationer m.v., som kan indstille personer til udnævnelse. En oversigt om ankenævnets medlemmer kan ses her.

Ankenævnet behandler klager og træffer den endelige administrative afgørelse i følgende tilfælde:

Lov om skibes besætning og tilhørende bekendtgørelser

  • Søfartsstyrelsens afgørelser om besætningsfastsættelse, herunder forhåndsfastsættelse, i medfør af § 4, stk. 2, § 5, § 6, stk. 3, § 9, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2 og 3, § 15, stk. 1, og § 18, stk. 2, og om dispensation i medfør af § 12 i lov nr. 15 af 13. januar 1997 om skibes besætning med senere ændringer. Afgørelsen kan indbringes for nævnet af vedkommende rederi eller søfarendes organisation, jf. lovens § 16.
  • Søfartsstyrelsens afslag på en ansøgning om sønæringsbevis, jf. § 7, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 1068 af 4. september 2007 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang mv.
  • Søfartsstyrelsens afgørelse om inddragelse af et anerkendelsesbevis., jf. § 8, stk. 4, i bekendtgørelse nr. 1153 af 4. oktober 2007 om anerkendelse af udenlandske beviser til tjeneste i handelsskibe. Afgørelsen kan indbringes for nævnet af indehaveren af et anerkendelsesbevis.

Bekendtgørelse om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere

  • Afgørelser truffet af søfartslæger vedrørende søfarende og fiskeres egnethed til skibstjeneste, jf. § 15, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 575 af 19. juni 2008 om lægeundersøgelse af søfarende og fiskere. Sagen kan indbringes for nævnet af Søfartsstyrelsen, rederiet, fiskeren eller den søfarende.
  • Søfartsstyrelsens afgørelse i medfør af bekendtgørelsens § 10, stk. 1, om, at en søfarende eller en fisker, der har gyldigt sundhedsbevis, skal gennemgå ny lægeundersøgelse, jf. bekendtgørelsens § 15, stk. 2. Afgørelsen kan indbringes for nævnet af den søfarende, fiskeren eller rederiet.

Lov om sikkerhed til søs

  • Søfartsstyrelsens afgørelse om tilbageholdelse af et skib og om anløbsforbud, jf. § 16, stk. 4, i lov om sikkerhed til søs. Afgørelsen kan indbringes for nævnet af vedkommende rederi.
  • Afgørelser om tilbagekaldelse af skibscertifikater, afslag på ansøgninger om fornyelse af sådanne certifikater, afgørelser om tilbagekaldelse af rederiers ISM-overensstemmelsescertifikater, samt afslag på ansøgning om fornyelse af sådanne certifikater, jf. § 8 i bekendtgørelse nr. 1068 af 4. september 2007.

Lov om beskyttelse af havmiljøet

  • Forsvarsministerens eller miljøministerens afgørelse om forbud eller påbud over for skibe og platforme efter § 43 eller § 43 a, stk. 1 eller 2, i lov om beskyttelse af havmiljøet, jf. lovbekendtgørelse nr. 929 af 24. september 2009 med senere ændringer.

Lov om dykkerarbejde og dykkermateriel

  • Søfartsstyrelsens afgørelser om afslag på ansøgning om erhvervsdykkerbevis, når afgørelsen er begrundet i ansøgerens helbredsmæssige forhold, jf. lovbekendtgørelse nr. 936 af 20. juli 2010, og § 11 i bekendtgørelse nr. 1068 af 4. september 2007.

Søloven

  • Skibsregistrators og Søfartsstyrelsens afgørelser om tilbageholdelse af skibe i medfør af § 199 i søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 856 af 01. juli 2010 med senere ændringer, og § 12 i bekendtgørelse nr. 1068 af 4. september 2007.

Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Senest 4 uger efter at nævnet har truffet afgørelse, kan sagen af hver af parterne indbringes for domstolene. Retssag anlægges mod den myndighed, hvis afgørelse er påklaget til nævnet. Sager vedrørende søfartslægers afgørelser om egnethed til skibstjeneste anlægges dog altid mod Søfartsstyrelsen. Retssag, som rejses af den myndighed, hvis afgørelse er påklaget til nævnet, anlægges mod den part, som har påklaget afgørelsen. Den myndighed, hvis afgørelse er påklaget til nævnet, skal underrette andre, der har været part i sagen for nævnet, om søgsmålet.



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven