Til forsiden


Du er her: Skip Navigation LinksForsideJobsSøfartsstyrelsen som arbejdsplads
Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven
Job i Søfartsstyrelsen


Søfartsstyrelsen som arbejdsplads 



Søfartsstyrelsen som arbejdsplads

 

Søfartsstyrelsen er et spændende, krævende og udfordrende sted at arbejde. Vores arbejdsplads er præget af høj faglighed og et internationalt miljø. Vi har det sjovt og vi har som en moderne arbejdsplads foreninger og arrangementer med motion, kunst, vin og andet.

 

I Søfartsstyrelsen er vi omkring 200 medarbejdere - 165 har deres daglige gang på Østerbro i København, mens 26 arbejder på synskontorene i Grønland og rundt omkring i Danmark. Derudover har vi 13 ansatte på Fanø på vores Center for det Maritime Sundhedsvæsen.

 

Søfartsstyrelsen hovedopgave er at fastholde og udvikle Danmark som Europas førende søfartsnation. Det gør vi i samarbejde med maritime virksomheder, uddannelsesinstitutioner og andre myndigheder. I en tid hvor globaliseringen og den internationale konkurrence stiller øgede krav, er det også vigtigt at have øje for, hvordan vi skaber udvikling og vækst på et globalt marked. Det betyder at vores arbejdsplads tilbyder unikke arbejdsopgaver i en internationale atmosfære.

 

Mange opgaver, stor mangfoldighed

Vores opgaver spænder vidt og vi anerkender værdien af mangfoldighed blandt medarbejderne som en styrke

til at løse de forskellige opgaver. Som social ansvarlig arbejdsplads opfordrer vi alle til at søge vores ledige stillinger uanset alder, køn, religion eller etnisk tilhørsforhold. Vi er positive overfor udveksling af medarbejdere og f.eks. praktikanter også fra andre lande.

 

Læs mere om vores mission, vision og værdier her.

 

Vi er en del af Erhvervs- og Vækstministeriet. Fordelen ved at være en del af en stor koncern er, at de fælles rammer giver fleksibilitet, samarbejde og mulighed for at flytte rundt blandt de mange styrelser i ens karriereforløb. Vi lægger vægt på at lederne i koncernen arbejder efter ministeriets fælles principper for god ledelse.