|
Forkort sejlads
|
Lov om skibes besætning § 11.
Hvis et skib mister nogen del af den foreskrevne besætning som følge af sygdom, død, rømning eller andre skibsføreren eller rederiet utilregnelige årsager, skal krav fastsat i eller i medfør af denne lov ikke være til hinder for, at skibsføreren under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed kan fortsætte rejsen. Besætningen skal dog snarest muligt kompletteres. Skibsføreren skal om forholdet indføre fornøden bemærkning i skibsdagbogen eller, hvor skibsdagbog ikke føres, i tilsynsbogen. |
Søfartsstyrelsen skal ikke godkende forkort sejlads. Hvis man vil fortsætte rejsen med et besætningsmedlem forkort (ref. ovenstående § 11 i Lov om skibes besætning), skal skibsføreren i samråd med rederiet foretage en sikkerhedsmæssig vurdering under fornøden hensyntagen til skibets sødygtighed herunder opfyldelse af hviletidsbestemmelserne, vagtholdsbekendtgørelsen, rejsens længde, fartsområdet, vejrforhold, besætningens sammensætning osv.
I vurderingen skal endvidere indgå hvilken position/stilling om bord der skal sejles forkort. Der kan f.eks. ikke sejles uden en skibsfører som er i besiddelse af det krævede sønæringsbevis og den fornødne erfaring med skibet. Husk at vurderingen skal noteres i skibsdagbogen.
|