|
 |
Fakta om sejladssikkerhed
Her kan du læse om generelle forhold om sejladssikkerhed
Definition af sejladssikkerhed
Sikkerhed for skibe i relation til risikoen for påsejling, grundstødning eller kollision. Sejladssikkerheden søges styrket ved risikoreducerende tiltag og forebyggende foranstaltninger for sejladsen i et givet farvand, for herved at undgå tab af menneskeliv, skade på værdier eller forurening af havmiljøet.
Sejladssikkerhed i følge loven
Søfartstyrelsen forvalter sejladssikkerheden, jf. 6 i Lov om sikkerhed til søs, hvilket bl.a. omfatter:
- Forebyggelse af fare,
- forebyggelse af, at der lægges den frie sejlads hindringer i vejen,
- forbud mod sejlads, fiskeri, ankring og dykning i særlige områder,
- søvejsregler, fartrestriktioner og ruteforløb,
- anmeldesystemer og rutesystemer, radarovervgning og anvendelse af afviserfartøjer,
- godkendelse af hurtigfærger,
- broer,
- beskyttelse af søkabler og undersøiske rørledninger,
- oprettelse af zoner til overholdelse af orden og forebyggelse af fare omkring havanlæg og i forbindelse med anlægsarbejder,
- vagthold i skibe,
- bistand til redning af menneskeliv på søen,
- farvandsafmærkning,
- hjælpesystemer til navigation og
- vejledning og oplysning til søfarende.
Arbejde med sejladssikkerhed indebærer også:
- At repræsentere Danmark under internationale forhandlinger i FNs Internationale Søfartsorganisation IMO og udmønte vedtagne beslutninger i dansk lovgivning, og deltage i andre internationale organisationer med relation til søfart,
- regelfastsættelse om lodsning,
- sagsbehandling vedrørende påvirkning af sejladssikkerheden eller den frie sejlads i forbindelse med projekter og aktiviteter på søterritoriet,
- Udstedelse af forskrifter med relation til sejladssikkerhed,
- Deltagelse i nationale og internationale arbejdsgrupper i relation til sejladssikkerhed og
- forskning og innovation.
Største dybgang til besejling af danske farvande eller havne
Ved sejlads i danske farvande stiller myndighederne oplysninger til rådighed om vanddybder, vandstand, sejladsanvisninger, havneinformationer med videre. Det er herefter op til skibsføreren at afgøre om han finder en sejlads mulig og forsvarlig. Med hensyn til skibets dybgang skal kaptajnen tage hensyn til faktorer som squateffekt, forøget dybgang under krængninger ved drej, vandstand, salinitet, bølger, strøm og kvaliteten af søkortets opmåling mv.
Søfartsstyrelsen anser det derfor ikke for hensigtsmsæsigt, at opgive hvilken dybgang et farvand eller en havn kan besejles med.
VTS - Skibstrafiktjeneste
VTS-skibstrafiktjenester er udbredt og kendt af navigatører. Hvad der er mindre kendt er, at en VTS kan yde forskellige grader af tjenester, samt have forskellige grader af ansvar. For eksempel kan en VTS, der opererer i nationalt farvand, som en havn eller en flod, have større muligheder for at yde tjenester eller administrere nationale sejladsbestemmelser, end en VTS som opererer et skibsmeldesystem i for eksempel et internationalt stræde.
De forskellige tjenesteydelser er defineret af IMO og yderligere beskrevet af IALA. En VTS kan udstyrsmæssigt være forskelligt gradueret og for eksempel derigennem være afhængig af den tjeneste, som kan ydes. Disse forhold er beskrevet i en brochure "Vessel Trafic Services", som netop er udgivet af IALA. Den kan læses her
ECDIS og ENC
Den Internationale Hydrografiske Organisation (IHO) har udgivet en publikation om anvendelsen af elektronisk kortvisnings- og informationssystem (ECDIS) og officielle elektroniske søkort (ENC), som bliver obligatorisk udstyrskrav i visse skibe fra 2012 og frem til 2018. Publikationen vil kunne give god baggrundsviden for brugerne af ECDIS udstyr og ENC kort.
Mere om sejladssikkerhedsmæssigt relaterede emner her:
Skibsrutesystemer og skibsmeldesystemer
Grundstødninger, kollisioner og påsejlinger
Udnævnelse af Østersen som et særligt følsomt havområde
Øget anvendelse af lods i Storebælt og Øresund
Andre initiativer til fremme af sejladssikkerheden og forureningsforebyggelsen i Østersøen
|
|