Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederNye regler for sejlads i Arktis og beskyttelse af besætningerne mod støj på dagsordenen i FN’s søfartsorganisation (DE 55)

 Nye regler for sejlads i Arktis og beskyttelse af besætningerne mod støj på dagsordenen i FN’s søfartsorganisation (DE 55) 

28. marts 2011 
På mødet i underkomitéen design og udstyr (DE) blev der arbejdet videre med at opnå enighed om et udkast til internationale regler for sejlads i Arktis.



Danmark havde bidraget med forslag vedrørende skibenes konstruktion, redningsudstyr og skibes nødberedskab. Arbejdet blev ikke afsluttet på mødet, hvorfor landene blev enige om at fortsætte arbejdet i en såkaldt korrespondancegruppe frem til næste møde i underkomitéen (februar 2012).

Nye bindende regler for beskyttelse af besætningerne mod støj blev på baggrund af et dansk initiativ sammen med de øvrige EU-lande højt prioriteret. Der blev gjort store fremskridt på mødet, og der skal nu frem til det næste møde i underkomitéen arbejdes videre med at få et færdigt udkast til støjregler.

På mødet var der også en række andre emner om blandt andet faldsikring af redningsbåde, korrosionsbeskyttelse af lasttanke i olietankskibe samt retningslinjer for passagerskibes brug af såkaldte ”tenders”.

Mødet blev afholdt i IMO’s hovedkvarter i London i perioden 21.-25. marts 2011.

Læs referat fra mødet her.



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Jeppe Skovbakke Juhl
Specialkonsulent
Tlf: 39 17 46 15
E-mail: JJ@dma.dk

Generel pressekontakt
Christoffer Muusmann
Kommunikations- og pressemedarbejder
Tlf: 39 17 45 00
E-mail: cmu@dma.dk