Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederNye regler for klassifikationsselskaber på vej

 Nye regler for klassifikationsselskaber på vej 

11. marts 2011 
Fælles, internationale regler for de virksomheder, der syner skibe rundt om i verden, var på dagsordenen i IMO forleden (FSI 19).


Nye fælles regler for klassifikationsselskaberne er på vej. Det tyder alt på efter seneste møde i IMO’s underkomité, der arbejder med flagstatsimplementering. Reglerne skal samles i den såkaldte ’kode for anerkendte organisationer’, som omhandler de virksomheder, der foretager syn på skibe, når de udføres på flagstaternes vegne. Koden vil fastlægge en række krav til, hvad klassifikationsselskaberne skal opfylde, hvis de skal anerkendes til at udføre syn på skibe.

Derudover var der ved mødet fokus på de obligatoriske regler for medlemsstaternes opfyldelse af deres forpligtelser efter de internationale maritime konventioner. Endelig diskuterede medlemslandene procedurer for havnestatskontrol, ulykkesopklaring og standardisering af syn på skibe.

Læs det fulde referat her.

Mødet var det 19. i rækken og blev holdt i IMO’s hovedsæde i London. Mødet blev afholdt d. 21. -25. februar 2011. IMO er den internationale søfartsorganisation under FN.



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Anne Marie Norderud-Poulsen
Skibsinspektør
Tlf: 39 17 46 64
E-mail: AMN@dma.dk

Generel pressekontakt
Christoffer Muusmann
Kommunikations- og pressemedarbejder
Tlf: 39 17 45 00
E-mail: cmu@dma.dk