Accept af cookies fra soefartsstyrelsen.dk
Soefartsstyrelsen.dk bruger cookies for at udarbejde statistik over brugen af sitet. Du kan altid slette cookies fra soefartsstyrelsen.dk igen.

Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederNu stiger skibenes erstatningsansvar ved ulykker til søs

 Nu stiger skibenes erstatningsansvar ved ulykker til søs 

24. april 2012 
De generelle erstatningsgrænser hæves markant efter møde i Den Internationale Søfartsorganisation.

Forureningsulykke

Ved et nyligt møde i FN’s søfartsorganisation IMO er det blevet besluttet, at skibe, der forårsager en ulykke og gør skade på miljø, materiel eller mennesker fremover skal være underlagt et højere erstatningsansvar.

De nye ansvarsgrænser giver således en bedre beskyttelse, hvis der sker en forureningsulykke med bunkersolie, typisk ved hul på skibets brændstofstanke, fjernelse af vrag og lignende.

Som nævnt er det dog ikke kun mulighederne for at få dækket oprydning efter udslip af bunkersolie, der forbedres. Også mulighederne for dækning af skader på personer, der befinder om bord på et ulykkesramt skib, bliver bedre. 

Samlet set vil beløbene i den såkaldte 96-protokol, der omhandler erstatningsgrænser, blive hævet med hele 51 procent. Det betyder eksempelvis, at et skib med bruttotonnage på 2.000 (svarende til et skib i coaster-størrelse) vil få hævet erstatningsansvarsgrænsen for personskade fra 17.5 millioner kr. til 26.4 millioner kr.

Ansvarsgrænsen for tingskade hæves på samme måde fra 8.75 millioner kr. til 13.2 millioner kroner. Ved ulykker med større skibe vil disse beløb være forholdsmæssigt større.

Det er hensigten, at reglerne skal træde i kraft internationalt i 2015.

Et andet punkt på dagsordenen ved mødet i IMO var en drøftelse om erstatning og ansvar ved transnationale forureningsskader i forbindelse med offshore-ulykker. Drøftelserne fik et tydeligt dansk fingeraftryk, da Danmark flere gange understregede vigtigheden af at få en ny ordning etableret. På trods heraf stod det klart, at mange lande ikke ønskede globale regler, men foretrak nationale eller regionale løsninger. Der synes derfor at være ringe udsigter til en global løsning.

Hvis du ønsker at vide mere om de nye regler eller høre mere om mødet i IMO (LEG 99), kan du kontakte fuldmægtig Anja Krabbe Thomns på tlf. 39 17 46 17 eller mail akt@dma.dk.

 

 



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Anja Krabbe Thomns
Fuldmægtig
Tlf: 91 37 60 00
E-mail: akt@dma.dk

Generel pressekontakt
Jane Buntzen Møller
Kommunikationskonsulent
Tlf: +4572196106
E-mail: JBM@dma.dk


Relaterede nyheder

Polarkodens miljødel godkendt (21. oktober 2014)