|
Nu er anbefalingerne her: Sådan skal flydende naturgas blive det nye grønne brændstof til skibe
19. december 2011
Søfartsstyrelsen og en række samarbejdspartnere har gennem mere end et år arbejdet med mulighederne for at bruge flydende naturgas som et miljøvenligt alternativ til skibes almindelige brændstoffer. Nu er udkastet til den endelige rapport offentliggjort.

Flydende naturgas (LNG) er et miljø- og klimavenligt brændstof, der det seneste års tid har været genstand for en nærmere undersøgelse: Kan det gøres til et konkurrencedygtigt alternativ til almindelig bunkersolie gennem en effektiv infrastruktur og gode rammebetingelser?
Der er netop publiceret et udkast til afsluttende rapport for projektet. Rapporten fokuserer i særlig grad på, hvad der skal til for at gøre LNG til et konkurrencedygtigt brændstof i nærskibsfarten i Østersøen, Nordsøen og den Engelske Kanal. Nu inviteres alle til at kommentere på de anbefalinger, som projektets parter er kommet frem til.
Hent udkastet til projektets afsluttende rapport og tillæg kan findes her.
Hvis du ønsker at kommentere anbefalingerne i rapporten, kan du deltage i vores online-debatforum.
De forskellige samarbejdspartnere i projektet er de nordiske lande, Belgien, havne i Østersøområdet, samt flere store energiselskaber og private virksomheder. Søfartsstyrelsen har stået for koordineringen af arbejdet.
Projektet er støttet af EU og Den Danske Maritime Fond.
Hvis du vil vide mere om projektet og de erfaringer, der allerede er høstet, er du velkommen til at kontakte kontorchef og projektkoordinator Mogens Schrøder Bech på tlf. 39 17 45 01 og eller e-mail MB@dma.dk.
|