Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederMøde i den Internationale Maritime Organisations underkomite for sejladssikkerhed (NAV 55)

 Møde i den Internationale Maritime Organisations underkomite for sejladssikkerhed (NAV 55) 

04. august 2009 
Årets sidste møde i den internationale søfartsorganisation inden sommerpausen var i underkomitéen for sejladssikkerhed, der mødtes fra den 27. – 31. juli 2009.



Blandt de væsentlige emner var:
 
Udsyn fra bro
Med udgangspunkt i et dansk-singaporeansk forslag til NAV54 havde Danmark fremsat et revideret forslag om, at skibe med dækslast foran styrehuset skulle kunne dokumentere, at kravene til udsyn fra broen var overholdt. Dette forslag tog de kommentarer, der havde været ved NAV54, til efterretning. Der var generelt støtte til det danske forslag, men da Norge samtidig havde stillet et komplementerende forslag til regelændringer, blev det besluttet, at de to forslag skulle vurderes nærmere på underkomitéens næste møde.

Rutesystemer og skibsmeldesystemer
Underkomitéen behandlede en række forslag om nye rutesystemer. Danmark havde sammen med Tyskland og Polen fremsat et forslag om indførelse af 2 trafiksepareringssystemer i Østersøen ved Adlergrund og Slupska Bank. Dette forslag blev der opnået enighed om, sammen med bl.a. følgende forslag:

- Trafikseparering mv. ved Gotland.
- Trafikseparering mv. i den Finske Bugt
- Skibsrapportering ved Portugal
- Områder, der skal undgås samt indførelse af opankringsforbud ved Neptune Deepwater Port, USA.

Forslagene vil nu blive sendt til søsikkerhedskomitéen til vedtagelse.

Underkomitéen drøftede ligeledes den transitrute for militæreskorte gennem Aden-bugten, der er oprettet af de internationale flådestyrker med henblik på at forhindre sørøveri. Underkomitéen udarbejdede et cirkulære, der skulle gøre medlemsstaterne opmærksomme på denne rute samt anden relevant IMO vejlednining om sørøveri. Derudover udarbejdedes udkast til en resolution om samme emne, der forventes vedtaget på IMO’s generalforsamling i slutningen af 2009.

E-navigation
Underkomitéen fortsatte drøftelserne om e-Navigation. Hensigten med e-Navigation er en nytænkning i måden at organisere den moderne navigation og skibsfart på.

Resultatet af det foreløbige arbejde blev i en arbejdsgruppe sammenfattet til en strategi og et forslag til en køreplan for e-Navigation. Det er planlagt at anvende de kommende tre år til at opstille en mere konkret model for e-Navigation ud fra dette arbejde, samt en endelig køreplan for implementering.

Sejladssikkerhed i forbindelse med demonstrationer
Underkomitéen havde en kortvarig drøftelse af en resolution om opførsel i forbindelse med demonstrationer til søs. Resolutionen skulle både tilgodese hensynet til ytringsfrihed, sejladssikkerhed og søfarendes sikkerhed. Resolutionen fremsendes nu til søsikkerhedskomiteen med henblik på vedtagelse.

Årligt syn af AIS udstyr
Da mange skibe udsender fejlagtige AIS data, havde Norge fremsat et forslag om årligt syn af AIS udstyr i forbindelse med det eksisterende årlige radiosyn. Underkomitéen blev enig om et udkast til ændring af SOLAS konventionen, og dette fremsendes til søsikkerhedskomiteen med henblik på godkendelse.

Vejledning for integrede brosystemer samt alarmstyring på broen
Underkomitéen afsluttede et flerårigt arbejde med udarbejdelse af en vejledning for integrerede brosystemer samt en funktionsstandard for alarmstyring på broen. Søsikkerhedskomitéen blev anmodet om at vedtage beslutningerne.



Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Carsten G. Jensen
Specialkonsulent
Tlf: 39 17 45 58
E-mail: CGJ@dma.dk

Generel pressekontakt
Christoffer Muusmann
Kommunikations- og pressemedarbejder
Tlf: 39 17 45 00
E-mail: cmu@dma.dk