Til forsiden



Du er her: Skip Navigation LinksForsideNyhederHusker din mand at bruge redningsvesten?

 Husker din mand at bruge redningsvesten? 

15. juni 2010 
Sikkerheden til søs er blevet bedre de sidste mange år, men desværre er det ikke tilfældet for en enkelt gruppe, nemlig ældre, mandlige fritidsfiskere og -sejlere.



Søsportens Sikkerhedsråd har afholdt det årlige rådsmøde, og her kunne man igen konstatere, at der er en bekymrende tendens blandt ældre mandlige fritidssejlere og fritidsfiskere. Den kommer til udtryk i en modvilje mod at bruge almindelig sund fornuft og sikre sig selv mod en alvorlig ulykke til søs.

I erhvervene har der gennem en årrække været et markant fald i dødsfald og alvorlige arbejdsulykker, såvel i handelsflåden som i erhvervsfiskeriet.

Rigtig mange nyder farvandene omkring Danmark, samtidig med at de udviser god forståelse for sikkerhed, og hvordan man undgår ulykker.

Men for de ældre, mandlige fritidssejlere og fritidsfiskere taler statistikken desværre sit eget tydelige sprog. I 2009 omkom der 13 danskere til søs. De var alle mænd og langt de fleste over 50. Otte af de omkomne var fritidsfiskere og fem var fritidssejlere. Fire var påvirket af alkohol. Mest markant er dog, at kun en enkelt brugte redningsvest, og den var defekt.

Formand for Søsportens Sikkerhedsråd og vicedirektør i Søfartsstyrelsen, Christian Breinholt, forklarer:

Det er ærgerligt, at der er en gruppe af fritidsfiskere og  –sejlere, der er svære at nå med et simpelt budskab: Brug redningsvesten, I skal jo alligevel have den med. Stort set alle dødsulykker blandt fritidsfiskere og -sejlere skyldes, at redningsvesten ikke er blevet anvendt. Jeg opfordrer derfor alle til at huske redningsvesten og alle pårørende til at huske deres kære på at bruge den. Dermed kan I være med til at forebygge en ulykke.

På Søsportens Sikkerhedsråd hjemmeside kan du læse mere om, hvordan du som fritidsfisker – eller pårørende til en - kan forbedre sikkerheden om bord.

Har du spørgsmål til nyhedsbrevet eller arbejdet i Søsportens Sikkerhedsråd, skal du være meget velkommen til at kontakte daglig leder, Finn Lage, på tlf. 39 17 46 45 eller på mail: fla@dma.dk.

Større tekst
Læs højt
Print
Send link til en ven



Pressekontakt

Ansvarlig for denne artikel
Finn Lage
Daglig leder
Tlf: 39 17 46 45
E-mail: FLA@dma.dk

Generel pressekontakt
Christoffer Muusmann
Informationsmedarbejder
Tlf: 39 17 45 00
E-mail: cmu@dma.dk