Ansættelsesforhold og social sikring 

Sømandslovens regler

Søfarende på danske skibe er omfattet af sømandsloven. Uegentlige søfarende har dog kun en begrænset sikring og er f.eks. ikke omfattet af sømandslovens rettigheder ved sygdom mv.

Loven er en social beskyttelseslov, der har til formål at beskytte den søfarende i ansættelsesforholdet. Dette giver sig bl.a. udslag i lovens regler om:

• Indgåelse og indhold af tjenesteaftalen
• Den søfarendes ret til at kræve afsked i situationer, hvor vedkommendes forbliven om bord kan være truende for velfærden
• Den søfarendes beskyttelse i sygdomstilfælde
• Værn mod usaglig afsked mv.

Loven er også et redskab for skibsledelsen til at opretholde orden om bord og til at afskedige søfarende, der bryder loven mv.

Herudover er de søfarende, herunder de uegentlige søfarende, omfattet af særlige dagpenge- og sygesikringsregler, som Søfartsstyrelsen administrerer. Alle søfarende er særligt lovpligtig sikret ved arbejdsulykker. Desuden kan de søfarende i de kollektive overenskomster have særlig sikring ved sygdom og ulykke.

Ansættelseskontrakt

Som søfarende skal du have en skriftlig kontrakt, når du skal arbejde på et handels- eller fiskeskib. Kontrakten skal senest være indgået, når du tiltræder tjenesten om bord på skibet. Kontrakten indgås mellem dig og skibsføreren/rederiet.

Ansættelseskontraktens indhold

Ansættelseskontrakten skal mindst indeholde: 

1. Rederens og den søfarendes identitet
2. Arbejdsstedet angivet med skibets navn
3. Den stilling, den søfarende er ansat i
4. Tidspunktet for den søfarendes tiltrædelse af stillingen
5. Dagen, fra hvilken hyren skal løbe
6. Den aftalte hyres størrelse
7. Hvad der er aftalt om fratrædelsessted eller opsigelsesfrist. Hvis ansættelsesforholdet er af midlertidig karakter, skal dette anføres
8. Oplysninger om ferie
9. Den normale daglige eller ugentlige arbejdstid
10. Angivelse af hvilken kollektiv overenskomst eller aftale, der regulerer arbejdsforholdet. Hvis overenskomst eller aftale er indgået af parter uden for virksomheden, skal disse parters identitet oplyses
11. Når ansættelsesforholdet bringes til ophør, skal opsigelsesdato/-afskedsdato og fratrædelsesdato samt årsag til ansættelsesforholdets ophør gives skriftligt

Oplysningerne fra punkt 6-9 kan dog fremgå af gældende lovgivning som f.eks. sømandsloven og feriereglerne for søfarende. De kan også fremgå af en kollektiv overenskomst f.eks. hyrens størrelse. Oplysningerne behøver derfor ikke direkte at være nedskrevet i ansættelseskontrakten.

Du har også en ansættelseskontrakt med de korrekte oplysninger, hvis du får udleveret den særlige formular ”hyrekontrakt/besætningsskema” ved tjenestens tiltræden. Det kræver dog, at formularen er udfyldt og underskrevet på den måde, som det fremgår af Søfartsstyrelsens vejledning.

Du kan her finde formularen ”hyrekontrakt/besætningsskema”.

Vejledning om udfyldelse af formularen ”hyrekontrakt/besætningsskema” findes her.

Reglerne om skibsførerens/rederiets pligt til at indgå skriftlig kontrakt med den søfarende om ansættelsesvilkårene fremgår af BEK nr. 848 af 15. oktober 2002. 

Sømandsloven

Neden for redegøres for forhold, der er af særlig betydning for den søfarende.

En skibsansat menig søfarende

En skibsfører kan lovligt afskedige en skibsansat menig søfarende, der som følge af sygdom eller legemsskade iikke kan udføre sit arbejde om bord i et dansk skib i længere tid.

Hvad der skal forstås ved ”længere tid”, afgøres efter omstændighederne i det enkelte tilfælde. Normalt må skibsføreren kunne støtte sig til en lægeerklæring. Hvis fx lægen på en 'Medical Report' erklærer den søfarende for 'unfit for duty' i længere tid, vil der normalt foreligge en afskedigelsesgrund.

Sømandslovens regler er ens ved sygdom og arbejdsulykke
Den menige søfarende, der er syg eller skadet ved skibstjenestens ophør, har ret til sygehyre fra rederen, så længe den pågældende er uarbejdsdygtig - dog højst i to måneder regnet fra afmønstringen.

Du kan læse mere om reglerne om menige skibsansatte søfarendes ret sygehyre i sømandslovens § 29.

 
Sygehyre

Sømandslovens begreb 'hyre under sygdom/sygehyre’ omfatter - medmindre andet er aftalt - grundhyre, dyrtidstillæg og eventuelt alderstillæg. Det omfatter derimod ikke tillæg, der ydes for særlig tjeneste eller for særligt hårdt og byrdefyldt arbejde eller lignende.

En rederiansat menig søfarende

En rederiansat menig søfarende, der er syg eller skadet ved skibstjenestens ophør, er berettiget til løbende hyre under sygdom indtil tjenesteforholdet ophører, og derefter i op til to måneder. Det samme gælder, hvis den søfarende bliver uarbejdsdygtig på et tidspunkt, hvor vedkommende ikke er tjenestegørende på et af rederiets skibe.

Hvordan ansættelsesforholdet kan bringes til ophør (afsked eller opsigelse) må afhænge af den søfarendes ansættelseskontrakt. Den særlige tilbageregningsregel i sømandslovens § 40, der er omtalt nedenfor, finder ikke anvendelse for rederiansatte menige søfarende.

Du kan læse mere om rederiansatte menige søfarendes ret til sygehyre i lovens § 35.

En skibsofficers opsigelse

Opsigelsen for en skibsofficer skal opfylde visse tidsmæssige og geografiske vilkår. Tjenesteaftalen kan opsiges med tre måneders varsel, medmindre andet fremgår af aftalen. Dog kan der ikke aftales kortere opsigelsesvarsel for rederen end en måned i det første ansættelsesår og tre måneder i de følgende. Der findes særlige opsigelsesregler for officerer med tidsbegrænsede ansættelser.

En officer kan opsiges, uanset hvad der følger af lovens almindelige opsigelsesregler eller af tjenesteaftalen, hvis den pågældende for længere tid er ude af stand til at udføre sit arbejde på grund af sygdom eller legemsskade. Det samme gælder hvis officeren lider af en sygdom, der medfører fare for de andre søfarende, der er om bord.

Du kan læse mere om opsigelse for en skibsofficer i lovens §§ 37-38.

En skibsofficers ret til hyre under sygdom/sygehyre

For en rederiansat eller en skibsansat officer anses sygdom eller legemsskade som lovligt forfald. Det betyder, at skibsofficeren har ret til at til at få udbetalt løbende hyre fra rederiet, indtil ansættelsesforholdet bringes til ophør ved opsigelse.

Udløber opsigelsesfristen inden for to måneder regnet fra enten skibstjenestens ophør eller sygemeldingen i land, er skibsofficeren berettiget til sygehyre, dog længst i to måneder regnet fra disse tidspunkter. Det følger af en særlig tilbageregningsregel i sømandsloven. Hvis opsigelsesfristen udløber efter 2-måneders perioden, er officeren berettiget til hyre under sygdom til ansættelsesforholdets ophør.

Du kan læse mere om tilbageregningsreglen i lovens § 40.

Skibsføreren

Skibsføreren er under sygdom omfattet af de samme regler, som gælder for skibsofficerer. Det fremgår af sømandslovens afsnit vedrørende skibsførerens rettigheder.

Sygesikringsregler for søfarende
Søfarende, herunder fiskere på danske skibe, der ikke udelukkende sejler mellem danske havne, har ret til sygesikringsydelser i op til 18 uger regnet fra 1. hele sygedag uden for Danmark. Ved søfarende forstås alle personer uanset nationalitet, der er tjenestegørende ombord, når de i kraft af et ansættelsesforhold udfører en funktion, der er normal i det pågældende skib, selv om funktionen ikke kan karakteriseres som skibstjeneste i snævrere forstand. Det betyder, at også ugentlige søfarende er omfattet.

Sygesikringsydelserne er bl.a. gratis lægehjælp, medicin, sygehusbehandling og fødselshjælp, hjemrejse samt tilskud til en sømmelig begravelse.

 
Reglerne om søfarendes ret til sygesikringsydelser (kur og pleje) for rederens regning fremgår af sømandslovens § 30 og er ens ved sygdom eller tilskadekomst. Ydelserne svarer i det væsentlige til dem, der fremgår af sygesikringsreglerne for søfarende. Dette betyder, at rederens pligt til at betale for den søfarendes kur og pleje herunder sygehjemrejse er blevet ændret til en udlægspligt for staten.

Du kan læse nærmere om den særlige sygesikringsordning for søfarende m.fl. i bekendtgørelse nr. 1331 af 5. december 2006.

Fiskeres hviletid
Generelt

En fisker på et fiskeskib skal have mindst 10 timers hvil i arbejdsdøgnet, og heraf skal mindst 6 timer være i sammenhæng. De 10 timer må højst deles i 2 hvileperioder, og der må maksimalt være 14 timer mellem hvileperioderne. Fravær fra arbejdet tæller kun som hvil, hvis det mindst er på 1 time. Den samlede hviletid på en uge skal mindst være på 77 timer.

En fiskers samlede arbejdstid om året må ikke overstige 48 timer om ugen i gennemsnit.

Et arbejdsdøgn er en 24-timers periode, der starter første gang fiskeren begynder at arbejde i et kalenderdøgn. En uge er en sammenhængende 7-døgns periode.

Hvem er omfattet
Hviletidsreglerne omfatter fiskere. Der gælder derimod ikke detaljerede hviletidsregler for fiskeskippere.

For fiskere under 18 findes skærpede hviletidsregler.

Fravigelse på grund af fiskene
Når fangstforholdene eller fiskens forarbejdning kræver det, kan fiskeskipperen beslutte, at hviletiden skal være kortere. Der skal samtidig tages hensyn til hyppigere eller længere fridagsperioder, eller sikring med kompenserende fridage. Der skal endvidere tages hensyn til fiskerens sundhed og sikkerhed.

Fravigelse i særlige tilfælde
Fiskeskipperen kan kræve, at du skal arbejde, når det er nødvendigt for skibets, ombordværende personers eller lastens umiddelbare sikkerhed eller for at bistå andre skibe eller personer i havsnød.

Hvis du vil vide mere om reglerne om fiskeres hviletid, kan du læse i BEK nr. 516 af 21. juni 2002. 

Lov om arbejdsskadesikring
Alle søfarende (uanset nationalitet) på danske skibe er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade.

Rederen for et dansk skib har sikringspligt for de søfarende. Pligten opfylder rederen ved, at der tegnes en forsikring for risikoen for ulykker og kortvarige skadelige påvirkninger af højst fem dages varighed og ved at tilslutte sig Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring, for så vidt angår erhvervssygdomme og pludselige løfteskader[KBE1] . Næsten alle danske redere har dækket sikringspligten ved ulykker i Ulykkesforsikringsforbundet for Dansk Søfart.

Ved arbejdsskader har den søfarende mulighed for at få følgende erstatnings- og godtgørelsesydelser:

• Betaling af udgifter til sygebehandling, optræning og hjælpemidler m.v., i det omfang udgifterne ikke er dækket efter sygehusloven, sygesikringsloven mv.
• Erstatning for tab af erhvervsevne
• Godtgørelse for varige men  

Ved den søfarendes dødsfald er der under visse forudsætninger mulighed for, at afdødes samlevende ægtefælle eller samlever kan få udbetalt et overgangsbeløb ved dødsfaldet og erstatning for tab af forsørger. Også efterladte børn, som den søfarende havde forsørgerpligt overfor, har krav på erstatning for tab af forsørger.

Erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger udbetales som udgangspunkt som en løbende erstatning, der i nogle tilfælde skal – og i andre tilfælde kan - udbetales som en kapitalerstatning.

Ved anmeldelse af en arbejdsskade tager Arbejdsskadestyrelsen først stilling til, om den anmeldte skade er omfattet af sømandsloven (anerkender eller afviser skaden som arbejdsskade). Afgørelsen af, om et ulykkestilfælde eller en kortvarig skadelig påvirkning er omfattet af loven, skal træffes senest tre måneder efter modtagelse af anmeldelsen. Fristen for afgørelse af erhvervssygdomme er ni måneder, mens den er maksimalt to år for pludselige løfteskader.

Når det er muligt at skønne over den skadede søfarendes fremtidige helbredstilstand og erhvervsmuligheder, træffer Arbejdsskadestyrelsen afgørelse om erstatning og godtgørelse. Afgørelse om tab af erhvervsevne og godtgørelse af varige men skal så vidt muligt træffes inden et år og senest inden to år efter arbejdsskadens anmeldelse[KBE2] .

Yderligere oplysninger

Hvis du ønsker at få flere oplysninger om de søfartssociale regler, kan du kontakte Center for søfarende og fiskere på e-mail: KSF@dma.dk